De unge lærere har eleverne i centrum. Næsten to ud af tre unge lærere siger, at de største glæder ved at være lærer er: at undervise (65 procent), samvær med eleverne (64 procent) og elevernes faglige og sociale udvikling (56 procent).

Undersøgelsen, som er foretaget blandt 400 folkeskolelærere på 30 år eller derunder, vækker jubel hos Gordon Ørskov Madsen, formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening.

”Det er enormt positivt, at nye lærere siger, at det netop er at undervise, at være sammen med eleverne og at være med til at udvikle eleverne, der gør dem glade. Det er et meget positivt budskab, og i øvrigt også det, som lærere generelt siger, er glæden ved lærerarbejdet.”

”Kæder vi den begejstring sammen med, at ni ud af 10 af de unge lærere forventer, at de også er lærere er om fem år, lover det godt for de nye generationer af lærere. Vi har brug for, at det netop er glæden ved at undervise, der er drivkraften i skolen, og som får lærere til fortsætte,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Mikkel Uhrskov Le Fevre er lærer på Hadsten Skole genkender billedet.

”Det er derfor, jeg blev lærer: Det er fedt at kunne se, at eleverne lærer noget nyt, får aha-oplevelser, vokser og får mere selvtillid. Og det er rigtig positivt at opleve, at éns teorier virker i praksis,” siger Mikkel Uhrskov Le Fevre.

Gordon Ørskov Madsen understreger, at det er vigtigt, at de unge lærere får hjælp i begyndelsen af deres karriere, og at det også er derfor, at den nye arbejdstidsaftale sikrer, at lærerne i de første to år får færre undervisningstimer.

Hjælp til urolige elever

Udfordringer er der også. Godt halvdelen af de unge lærere angiver ”urolige elever i klassen” som den største udfordring, og de unge læreres største ønske om efteruddannelse går på undervisning i at håndtere elever med indlæringsmæssige problemer.

Men i går kunne Ritzau oplyse, at kun 60 af de 160 mio. kroner, regeringen i 2006 afsatte til efteruddannelse af lærere, er brugt.

”Hvis man skal pege på en årsag, er det økonomi. Når de 100 mio. kroner ikke er brugt, er det fordi kommunerne selv skal betale vikarudgiften, og de har ikke pengene. Hvis man nu havde ændret den pulje til at omfatte vikarudgiften, havde vi kunnet bruge alle efteruddannelsesmidlerne – og flere til. Efteruddannelse er afgørende, og derfor lægger vi også op til at stille det som et krav til overenskomstforhandlingerne i 2011,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Se hele undersøgelsen her