Over halvdelen af skolerne forringer i næste skoleår muligheden for at give støtte til de svageste elever i klassen, og på mere end hver tredje skole får eleverne færre timer
De svageste elever i skolen kommer til at lide mest under det kommende skoleårs besparelser. 57 procent af landets kommuner hvæsser sparekniven for at skære ned på mulighederne for at give støtte til elever med særlige behov i normalklassen. Samtidig forringer 36 procent af kommunerne muligheden for at give specialpædagogisk bistand udenfor normalklassen. Det betyder, at de elever, der har mest brug for hjælp og støtte, også i år må holde for. Det viser en ny undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau fra Danmarks Lærerforening.
Konsekvenserne bliver katastrofale, vurderer Anne Lise Geleff Martiny, tillidsrepræsentant på Skolen på Duevej i Frederiksberg Kommune.
”Politikerne har meget fokus på specialområdet, fordi det er de dyre lønkroner. Derfor vælger man fra 2011 at tage elever med behov for særlige skoletilbud hjem til kommunen. Men allerede nu er man holdt op med at sende elever i specialtilbud udenfor kommunen. Det lægger pres på lærerne, der skal have de elever i klassen. Samtidig har kommunen valgt at spare 23. mio. kroner på sygefravær til næste skoleår - på vores skole har man allerede forlods hentet 83.000 kroner, selv om vi kun har to-tre procent sygefravær,” siger hun.
Anne Lise Geleff Martiny forudser, at de vilkår vil gøre det meget svært at nedbringe sygefraværet.
”Når man lægger det sammen med at lærerne på de almindelige skoler ikke har modtaget efter- og videreuddannelse til at håndtere disse elever, er det tydeligt, at det må gå galt. Hvis du har elever i klassen, som du ikke ved, hvordan du skal inkludere, prøver du dig frem. Samtidig har du 26 andre elever i klassen – hvor mange elever lærer så noget? Det kommer til at koste dyrt for lærerne, for de giver ikke op. De prøver og prøver trods de svære vilkår, og derfor går de ned på det. Lærere identificerer sig meget med lærergerningen, så hvis de ikke kan klare jobbet, føler de, at ikke står distancen i det hele taget,” siger Anne Lise Geleff Martiny.
Også den samlede elevgruppe må finde sig i at modtage mindre undervisning til næste år. På mere end hver tredje skole får eleverne færre timer. Det betyder, at 62 procent af skolerne i 2010/11 giver eleverne færre timer end Undervisningsministeriets vejledende timetal.
