Hvis problemerne ikke bliver løst, kan der blive tale om, at arbejdsgiver ønsker at bringe din ansættelse til ophør. Det kan ske ved afsked eller ved overflytning til en anden skole i kommunen
Få hjælp
Kontakt din sikkerhedsrepræsentant, hvis du oplever et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Hvis du oplever, at du personligt er ved at komme i klemme samarbejdsmæssigt, skal du kontakte den lokale kreds. Du kan også få hjælp ved at ringe til Danmarks Lærerforenings rådgivning om psykisk arbejdsmiljø.
Samarbejdsproblemer
Er der ansatte, som saboterer samarbejdet eller nægter at samarbejde, er det tjenesteforseelse. Det betyder, at arbejdsgiveren kan komme efter de pågældende med sanktioner, eventuelt fyring. Først vil arbejdsgiver formentlig indkalde til tjenstlig samtale.
Tjenstlig samtale
Hvis du bliver indkaldt til en tjenstlig samtale, er din leder formentlig utilfreds med noget. Du bør hverken møde uforberedt eller komme alene. Tag tillidsrepræsentanten eller en anden med som bisidder. Du kan også kontakte den lokale kreds, hvis du oplever, at du personligt er ved at komme i klemme.
Tjenstlig sanktion
Du kan begå tjenesteforseelse ved at gøre noget, du ikke må eller ved at forsømme at gøre noget, du har pligt til. Hvis du har begået tjenesteforseelse, kan din leder påtale det. En påtale er ikke en egentlig sanktion, men en løftet pegefinger, hvor du skal gøre dit bedste for at rette op på det, din leder er utilfreds med.
Politianmeldelse
Danmarks Lærerforening hjælper dig, hvis du bliver beskyldt for at have gjort noget strafbart. Det gør vi, uanset om beskyldningerne er rigtige eller uretfærdige. Vi kan kun hjælpe dig, hvis der er tale om forhold, som har med arbejdet at gøre.
Hvis du oplever, at du er ved at komme i klemme, skal du kontakte den lokale kreds.




