Tid til sikkerhedsarbejdet

De overordnede regler for tid til sikkerhedsarbejdet findes i Arbejdstilsynets At-vejledning F.2.4 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Se link nederst på siden.

"Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af sikkerhedsgrupperne, sikkerhedsudvalget og den daglige leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet får den fornødne tid til rådighed til at varetage de opgaver, de hver for sig skal udføre i relation til arbejdsmiljøarbejdet, herunder deltage ved Arbejdstilsynets besøg i de områder, sikkerhedsgruppen dækker. Tiden skal være rimelig i forhold til virksomhedens art og dens arbejdsmiljømæssige standard.

Det afhænger således af afdelingernes, arbejdsområdernes eller virksomhedens art, størrelse og de arbejdsmiljøpåvirkninger, de ansatte er udsat for, hvor meget tid medlemmerne i sikkerhedsorganisationen skal have til rådighed.
Arbejdsgiveren skal stille så meget tid til rådighed, at der er reel mulighed for, at sikkerhedsorganisations medlemmer i det daglige kan varetage deres pligter, således at sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan blive effektivt og bringes til at fungere.
Vurderingen heraf ligger hos arbejdsgiveren efter høring af sikkerhedsorganisationen. Opstår der uoverensstemmelser, kan spørgsmålet forelægges Arbejdstilsynet."

Hovedreglen på arbejdsmarkedet er den, at sikkerhedsarbejdet skal foregå i arbejdstiden. Der har, hvad undervisningsområdet angår, været enighed om, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der udføres sikkerhedsarbejde i arbejdstiden. Derfor er hovedreglen på undervisningsområdet, at sikkerhedsarbejdet så vidt muligt skal foregå uden for arbejdstiden.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at det tidsforbrug, der er nødvendigt, kan variere ganske meget fra skole til skole. Sikkerhedsrepræsentanten på den skole, hvor der eksempelvis finder en ombygning sted, eller hvor man står over for massive indeklimaproblemer, har brug for mere tid i en periode. Ligeledes kan det være formålstjenligt at regne med, at arbejdstagerrepræsentanterne i sikkerhedsudvalget har brug for tid til udførelsen af arbejdet som sikkerhedsudvalgsmedlem.

Det vil være vanskeligt at udarbejde en liste over alle de aktiviteter, der kan indgå i en sådan opgørelse. Den største del af tidsforbruget vil formentlig blive anvendt på løsning af sikkerhedsgruppens registrerings- og kontrolopgaver og på planlægningsopgaverne (arbejdspladsvurdering), sådan som de er beskrevet i Arbejdstilsynets AT-meddelelse 4.00.1om arbejdspladsvurdering og i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Man skal imidlertid være opmærksom på, at der herudover er en række aktiviteter, der indgår i tidsopgørelsen. Det gælder f.eks. tid til gennemlæsning af nye bestemmelser, transporttid i forbindelse med løsning af opgaver eller til møder.

For arbejdslederrepræsentanter i sikkerhedsgrupper og -udvalg forudsættes arbejdet udført inden for den tid, der i øvrigt er fastsat til pædagogisk-administrative opgaver.

Det er foreningens erfaring, at der har været forholdsvis få problemer med anerkendelse af sikkerhedsrepræsentantens tidsforbrug i de tilfælde, hvor der har været ført et omhyggeligt og detaljeret regnskab over dette. Af dette regnskab bør fremgå:

- dato for aktiviteten,
- tidsforbruget,
- om tidsforbruget ligger uden for eller inden for arbejdstiden, og
- hvilken aktivitet, der har været tale om.

Det kan anbefales, at man som hovedregel aftaler aktiviteterne i sikkerhedsgruppen, og at skolelederen jævnligt attesterer sikkerhedsrepræsentantens tidsforbrug.

Af Arbejdstilsynets At-vejledning F.2.4 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde fremgår som ovenfor omtalt, at sikkerhedsudvalget skal afstikke retningslinier for tidsforbruget, og at spørgsmålet i tilfælde af uenighed skal indbringes for Arbejdstilsynets lokale kreds. Der foreligger en række arbejdstilsynsafgørelser, som fastslår følgende princip:

"Det er en hovedregel, at sikkerhedsgruppen sammen og samtidigt udfører arbejdet, men Arbejdstilsynet forstår bestemmelsen på den måde, at hvor det findes mere praktisk, at den ene eller den anden af gruppens medlemmer udfører arbejdet alene, kan det være hensigtsmæssigt at aftale en sådan ordning." Se link nederst på siden.

Tidsforbruget i forbindelse med arbejdsmiljøuddannelsen
Ifølge arbejdsmiljølovens § 9 stk. 3 skal arbejdsgiveren give såvel sikkerhedsudvalget som sikkerhedsgruppens medlemmer lejlighed til at erhverve sig den fornødne viden om eller uddannelse i sikkerhedsmæssige spørgsmål. Se link nederst på siden.


At-vejledning F.2.1 beskriver arbejdsmiljøuddannelsen, herunder at arbejdsgiveren skal afholde udgiften. Se link nederst på siden.

Tidsforbruget og arbejdstidsaftalen

I forbindelse med opgørelsen af sikkerhedsrepræsentanternes tid til sikkerhedsarbejdet efter arbejdstidsaftalen gælder følgende:

1. Det samlede tidsforbrug til sikkerhedsarbejdet i en normperiode opgøres ved normperiodens afslutning og indgår som skoletid. Hvis det forud fastsatte timetal til sikkerhedsarbejdet ikke slår til, må sikkerhedsrepræsentanten efter aftale med skolens leder have stillet yderligere timer til rådighed. Hvis der opstår uenighed om størrelsen af tidsforbruget, kan uenigheden forelægges Arbejdstilsynets lokale kreds til afgørelse.

Der er således grundlæggende ikke forskel på reglerne for afregning af tidsforbruget under den gamle og under den nye arbejdstidsordning, men foreningen er vidende om, at man i mange kommuner under en tidligere ordning har anvendt et vejledende a conto tidsforbrug på 0,2 ugentlig time (som omregnet svarede til ca. 13 klokketimer om året) som norm for tidsforbruget. Det har ganske vist aldrig været hensigten, men man har foretrukket denne norm for at undgå at føre regnskab over tidsforbruget. Som tidligere omtalt er Undervisningsministeriets cirkulære nu ophævet.

2. I andre kommuner har man tildelt sikkerhedsrepræsentanterne 0,2 ugentlig time som en fast godtgørelse for et skønnet tidsforbrug til læsning af nye bestemmelser og andre fast tilbagevendende opgaver. Herudover har sikkerhedsrepræsentanterne bogført deres forbrug af tid til løsning af opgaverne i sikkerheds-organisationen. Der er generelt gode erfaringer med denne model, fordi den tager højde for de situationer, hvor der opstå et behov for et stort tidsforbrug, f.eks. ved en byggesag.

Foreningen skal gøre opmærksom på, at Undervisningsministeriet selv fastsatte 0,2 ugentlig time som vejledende a conto tidsforbrug efter resultatløse drøftelser med foreningen, som selvsagt foreslog en betydelig højere faktor.

3. Der er således 3 forskellige måder at opgøre tid til sikkerhedsarbejdet på:

A. Den tid der anvendes som sikkerheds-repræsentant optælles konkret og afregnes efter gældende regler, som beskrevet under punkt 1.

B. Hvis man imidlertid vælger at indgå en akkordaftale i henhold til arbejdstidsaftalen, anbefales den model, der er beskrevet under punkt 2. Modellen kan betegnes som "både akkord og konkret optælling".

C. Vælger man en akkord, der omfatter hele arbejdet som sikkerhedsrepræsentant (og som dermed erstatter konkret optælling), må man meget nøje overveje denne akkords størrelse, herunder at den ofte må være forskellig fra skole til skole, fra år til år, afhængig af, om man som sikkerhedsrepræsentant også er medlem af et sikkerhedsudvalg osv.

At-vejledning F.2.4
arbejdsmiljølovens § 9 stk. 3
At-vejledning F.2.1