Skolelederne oplever, at omgivelsernes stigende krav til dokumentation stjæler tid fra andre ledelsesopgaver
Danmarks Lærerforening har i april og maj 2007 gennemført en undersøgelse af dokumentation i folkeskolen, med fokus på skoleledernes vurdering af omfanget af dokumentation og konsekvenserne for skolen som helhed.
- 1070 skoleledere har deltaget i undersøgelsen.
- Næsten 9 ud af 10 skoleledere vurderer, at udviklingen indenfor de seneste fem år har medført, at kravene om dokumentation i folkeskolen er blevet mere omfattende. 60 % angiver endda, at der er tale om en betydelig stigning.
- Således vurderer 73 % af landets skoleledere, at de på deres skole bruger for meget tid på at levere den dokumentation, som efterspørges.



