Omkring halvdelen af kommunerne planlægger besparelser på folkeskolen i 2010. Det vil ma-nge steder gå ud over støtten til de svage elever, men også normalundervisningen står til at blive ramt
I hver anden kommune bliver serviceniveauet på skoleområdet ringere til næste år. Eleverne får færre timer, ringere undervisningsmidler, dårligere vikardækning og færre lejrskoler. Lærernes muligheder for efteruddannelse vil også blive forringet. Og så spares der mange steder på støtten til elever med særlige behov.
Sådan så situationen ud den 14. september 2009, der var opgørelsesdagen for Danmarks Lærerforenings undersøgelse af den foreløbige budgetsituation på skoleområdet. Nogle af resultaterne er baseret på forlig i kommunalbestyrelserne, men de fleste er baseret på budgetudspil, der fortsat var til forhandling den 14. september. De endelige budgetter, der skal vedtages senest den 15. oktober, kan derfor komme til at se anderledes ud i nogle kommuner.
Undersøgelsen viste også, at der i 2 kommuner er udsigt til, at det generelle serviceniveau bliver forbedret, og at der i hver fjerde kommune er der udsigt til, at skolernes vedligeholdelsesstandard vil bliver bedre til næste år.
Undersøgelsen baserer sig på svar om 85 ud af 98 kommuner. Det giver en svarprocent på 87.
Se mere materiale om undersøgelsen ved at klikke på linkene i højre side



