Den 1. august 2007 får vi en ny karakterskala i folkeskolen. 13-skalaen blev erstattet af en ny 7-trinsskala, som efter vores mening ikke er tilstrækkelig detaljeret
Den ny skala har karaktererne -3, 0, 2, 4, 7, 10 og 12. Denne ny 7-trinsskala er indført for, at det skulle være lettere at sammenligne danske og udenlandske karakterer, især i de videregående uddannelser. I folkeskolen har vi ikke behov for en ændret karakterskala med færre trin.
Danmarks Lærerforening mener heller ikke, at en skala med en negativ karakter tjener noget formål i folkeskolen, hvor der ikke er krav om ”bestå-karakterer”. Desuden ville vi foretrække en skala, der ikke har så stor spredning i midterkaraktererne som den nye. Folkeskolen har i højere grad behov for at kunne tilgodese selv mindre forbedringer og små skridt i evalueringen af den enkelte elev. Den ny skala skal virke i folkeskolen fra 1.8.2007.
I de nye bestemmelser, som du kan finde et link til her på siden, er der også en konverterings- eller oversættelsesskala: 00 bliver til -3 i den nye skala, 03 og 5 til 00, 6 til 02, 7 til 4, 8 og 9 til 7, 10 forbliver 10, 11 og 13 bliver til 12.
Beskrivelser af de enkelte karakterer kan ses i Undervisningsministeriets lille pjece om den ny skala. Pjecen er udsendt til skolerne i foråret 2007.



