Krænkelser

Krænkelser kan opstå alle steder, hvor mennesker omgås hinanden. De kan komme fra kolleger, elever og forældre

På arbejdspladsen kan der opstå flere former for krænkende handlinger; eksempelvis:

 

  • Krænkende handlinger i relation til arbejdet: fx sårende bemærkninger, at blive råbt ad, tilbageholdelse af information, pålagt arbejde med uoverkommelig arbejdsbyrde, usaglig reduktion af ansvar eller opgaver eller vedvarende kritik af indsats

  • Mobning: samme person eller gruppe af personer udsættes systematisk for krænkende handlinger i længere tid og er ikke i stand til at forsvare sig.

  • Seksuel chikane: fjendtlig adfærd på baggrund af køn og seksualitet, uønsket seksuel opmærksomhed i form af berøring, sjofle vittigheder eller upassende sms eller mails.

 

Det er ikke sikkert, at den som krænker, er bevidst om det, men hvis du på din arbejdsplads oplever noget som krænkende, skal der tages hånd om det.

 

Alle kommunale arbejdspladser skal have retningslinjer for deres arbejde med at identificere, forebygge og håndtere problemer med vold, mobning og chikane.

Du kan tale med din arbejdsmiljørepræsentant om jeres retningslinjer for håndtering af krænkelser

Tal om trivsel

Krænkelser kan også opstå på grund af misforståelser og forskellige holdninger, og derfor er det vigtigt, at I løbende taler om trivsel og sund arbejdspladskultur, så nysgerrighed og dialog bidrager til forståelse af forskellighed

Krænkelser kan komme flere steder fra