Registrering af arbejdstid

Systemet til registrering skal være pålideligt. Systemet må gerne indeholde et standardiseret timetal for den enkelte dag på fx 8 timer, men alle afvigelser skal registreres.

Beskæftigelsesministeren har oplyst, at det er ”tilstrækkeligt, at den enkelte lønmodtagers daglige arbejdstid registreres.” Der er altså kun et krav om registrering af den samlede arbejdstid på den enkelte dag. 

Der er meget få grupper på det danske arbejdsmarked, som er undtaget fra lovkravet om registrering. De grupper, som er undtaget, kan selv fastsætte længden af egen arbejdstid, og der skal desuden være tale om ansatte, der kan træffe selvstændige beslutninger, eller har ledelsesmæssige funktioner. I fx den kommunale verden vil det som oftest kun kunne være tilfældet for direktører.

En leder kan pålægge en ansat at udføre mindre administrative opgaver i forbindelse med det sædvanlige arbejde. Opgaven med tidsregistrering må forventes at være af så tidsmæssigt begrænset karakter, at der ikke skal afsættes særskilt tid til den i opgaveoversigter eller lignende.

Dage med ferie eller sygdom skal ifølge loven være neutrale i forhold til opgørelse af, om den ansatte arbejder mere end 48 timer om ugen i gennemsnit. Det betyder fx, at en sygedag ikke kan trække den gennemsnitlige arbejdstid ned. Den elektroniske tidsregistrering skal kunne understøtte dette.

Ja! Selvom der er en lokal aftale, der også omfatter arbejdstid, så undtager det ikke fra lovens krav. Man kan ikke aftale sig ud af pligten til registrering af arbejdstid.

Nej. Loven kræver specifikt, at registreringen af arbejdstid skal foretages for hver enkelt arbejdsdag.