4 ud af 5 lærere oplever manglende økonomi på skolen

Gamle undervisningsmaterialer. Slidte lokaler. Aflyste lejrskoler og ingen mulighed for efteruddannelse. Det er hverdagskost for langt størstedelen af lærerne på landets folkeskoler, viser en ny medlemsundersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening.

Og meget tyder på, at den hverdag langt fra er den hverdag, som lærerne ønsker sig. Hele 45 pct. af lærerne har nemlig overvejet at søge et lærerjob i en anden kommune eller på en friskole på grund af manglende ressourcer på deres skole:

”Det er ganske foruroligende, at næsten halvdelen af lærerne har overvejet at skifte job på grund af den dårlige økonomi. Folkeskolen har brug for flere lærere – ikke færre. Men det er desværre ikke overraskende. Mange skoler har været udsat for store besparelser de sidste mange år, og på et tidspunkt bliver det for meget. Der er virkelig brug for, at politikerne begynder at investere i folkeskolen”, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.  

Det går ud over eleverne

Ud over at mange lærere har overvejet et jobskifte, har oplevelsen af den dårlige økonomi også konsekvenser for eleverne, mener lærerne. Det går således både ud over elevernes faglige udvikling (73 pct.), elevernes trivsel (68 pct.), skaber mere uro (57 pct.) og øger konfliktniveauet (42 pct.). Og samtidig mener 65 pct. af lærerne, at det særligt går ud over de svageste elever:

”Vi er simpelthen nødt til at vende den her udvikling. Lærerne lever og ånder for skolen og eleverne, men vi er nødt til at have de rette rammer for vores arbejde. Og lige nu taber vi alt for mange elever pga. dårlig økonomi. Vi ved alle sammen, at det er dyrt at investere i folkeskolen – men det er altså endnu dyrere at lade være”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Stor forskel på kommunerne

En anden ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening viser, at der lige nu er store forskelle på kommunernes skolebudgetter. Ca. halvdelen af landets kommuner har således i år valgt at investere i folkeskolen efter en lang årrække med besparelser. Men samtidig bevarer ca. en fjerdedel status quo - og en femtedel står over for nye besparelser:

”Det er så absolut glædeligt, at flere kommuner vælger at prioritere skoleområdet. Nu skal vi have alle med. Der er lige nu meget store forskelle mellem kommunerne. Og den skade, som de sidste mange års besparelser har forvoldt på folkeskolen, udbedres ikke bare med et enkelt godt år. Der skal flere års investeringer til, før det for alvor kan mærkes ude på den enkelte skole”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Den dårlige økonomi – omfang og konsekvenser

Så mange lærere oplever, at der generelt er mangel på økonomiske ressourcer på deres skole:

·         Ja - 83 pct.

·         Nej - 13 pct.

·         Ved ikke - 4 pct.

Det mener lærerne, at der mangler penge til:

·         Undervisningsmaterialer – 91 pct.

·         Lejrskole og udflugter – 87 pct.

·         Efteruddannelse – 85 pct.

·         Undervisningslokaler – 82 pct.

Det mener lærerne er konsekvenserne af manglende økonomiske ressourcer:

·         Det går ud over elevernes faglige udvikling - 73 pct.

·         Det går ud over elevernes trivsel - 68 pct.

·         Det går særligt ud over de svageste elever - 65 pct.

·         Der er mere uro i undervisningen - 57 pct.

·         Det går ud over klassefællesskabet - 49 pct.

·         Der er et øget konfliktniveau - 42 pct.