Debat: Tænk jer om, inden I hæver adgangskravet til gymnasierne

Af Regitze Flannov, forkvinde for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg, Caroline Helene Hermansen, formand for Danske Skoleelever, Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier, Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Stig Wall, formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening og Joachim Stærk Ekstrand Federspil, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. 

Debatten om fremtidens adgangskrav til de treårige gymnasieuddannelser raser landet over. Et løft til karakteren 6 i snit begrundes med alt fra »en faglig krammer til gymnasiet« til, at frafaldet og mistrivslen på stx er et stort problem.

Sandheden er nok snarere, at de mange elever, der lukkes ude, skal skabe volumen på den nye uddannelse epx. Men vi mener, at epx står bedre ved at være en kvalitetsuddannelse, der i sin egen ret kan tiltrække motiverede elever med forskellige faglige niveauer og interesser.

En DEA-analyse viser, at et adgangskrav på 6 vil udelukke 20 procent af de elever, der i dag går på det treårige gymnasium. På landsplan taler vi om cirka 7.600 elever (i 2023).

Det vil ramme skævt og primært gå ud over drengene, unge med anden etnisk herkomst end dansk, dem der bor i udkanten og dem, hvis forældre ikke selv har en studentereksamen. I nogle kommuner ville hver tredje elev ikke være kommet ind, hvis adgangskravet var 6.

Vi er bekymrede for, hvordan et højere adgangskrav vil påvirke trivslen i udskolingen. Selv dem, der i sidste ende opnår det forjættede gennemsnit på 6, vil formodentlig have tvivlet og bekymret sig i løbet af udskolingsårene. Det er synd for eleverne, at et øget adgangskrav til de treårige gymnasieuddannelser vil flytte fokus fra læring til præstation og øge mistrivslen i folkeskolens ældste klasser, blot fordi regeringen ønsker at kapre elever nok til at kunne kalde den foreslåede nye ungdomsuddannelse en succes.

Vi mener, det er helt unødvendigt at foretage så drastisk et indgreb i unge menneskers liv. Hvis den foreslåede ungdomsuddannelse lever op til ambitionerne, skal eleverne nok komme, uden at man behøver tvinge dem. Og de fleste vil nok give os ret i, at motivationen er størst for det, man selv har valgt.

Dertil kommer, at den gruppe, der med det nye adgangskrav udelukkes, klarer sig fint i gymnasiet. En analyse, som Danske Gymnasier har udfærdiget, viser, at elever med mindre end 6 i snit fra folkeskolen også klarer sig godt i gymnasiet. 78 procent af de elever, der har et karaktergennemsnit fra grundskolen på mellem 5 og 6, gennemfører gymnasiet, og herefter tager 70 procent en eller anden videregående uddannelse - enten på universitetet eller på en professionsuddannelse.

Hvis regeringen hæver adgangskravet, vil disse elever være henvist til at gå en langt mere kringlet vej igennem uddannelsessystemet. Det kan vi ikke være bekendt.

Det er ikke det faglige niveau på stx, der er for lavt, ligesom både fastholdelse og fremmøde på stx er højest af alle ungdomsuddannelser.

Vi har svært ved at forstå, at man hæver snittet og dermed signalerer til de unge, at de boglige skal den ene vej, og de praktiske skal den anden vej. For man kan som 15-årig 9. klasseelev både være lidt af hvert, hverken eller - eller simpelthen være i tvivl om, hvor ens styrker og interesser ligger.

Lad unge vælge selv og giv dem tid og mulighed for at afprøve den retning, de selv ser for sig, og som de har evnerne til at være en del af. Vi kan jo se, at selv om nogle af de mindre bogligt stærke elever synes, at gymnasiet er fagligt udfordrende at komme igennem, så vokser de med opgaven. Derfor bør de have chancen for at komme ind og for at lykkes.

Derfor foreslår vi regeringen at tænke sig om en ekstra gang, inden man skærper karakterkravet til de treårige gymnasieuddannelser.

Indlægget er bragt i Berlingske den 13. november 2024.