DLF: Gode takter i regeringens folkeskoleudspil, men økonomien bekymrer
Regeringen har præsenteret sit udspil på folkeskoleområdet. DLF ser mange gode takter, men er bekymrede over udspillets økonomi og frygter, at manglende finansiering vil spænde ben for ambitionerne.
Nye læreplaner, et opgør med de mange bindende mål, færre prøver og en ny skolepsykologuddannelse er blandt de mange forslag i regeringens nye folkeskoleudspil, der er blevet præsenteret i dag.
”Der er mange gode ambitioner i regeringens udspil, og meget af det har vi selv talt for i årevis,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
”Det er positivt, at regeringen vil gøre op med den rigide styring, der har bundet folkeskolen de sidste 10 år. Nu har vi sammen med alle skolens parter en stor opgave i at kvalificere udspillet og sikre, at det ikke bliver ved de fine overskrifter, men at der kommer reelle forbedringer, der kan mærkes ude på skolerne.”
Gordon Ørskov Madsen ser dog flere udfordringer i horisonten. Især er han bekymret for økonomien i udspillet, der oven i købet kommer i en tid, hvor mange kommuner sparer på folkeskolen.
”Vi deler mange af politikernes ambitioner, men vi kan ganske enkelt ikke nå i mål, hvis ikke folkeskolens samlede økonomi sikres bedre,” siger han og fortsætter:
”Ser man nærmere på udspillet, finansieres det i store træk ved at tage penge, der i dag bliver brugt ét sted i skolen, og bruge dem andre steder. Når regeringen taler om at finde ressourcer ved at korte skoledagen, skal de huske, at 9 ud af 10 skoler allerede har omlagt den understøttende undervisning. Pengene er allerede brugt, og skal de nu bruges på helt andre ting, vil skolerne reelt skulle spare på almenundervisningen.”
DLF-formanden påpeger, at skolerne i forvejen står i en situation, hvor den almindelige undervisning i folkeskolen er blevet udhulet år efter år, i takt med at kommunerne har skullet finde penge til det øgede behov for specialundervisning. Derfor understreger han, at regeringen skal forstå, at man ikke kan tage flere penge fra almenundervisningen og samtidig forvente, at skolen kan løfte eleverne bedre, end man kan i dag.
”Det er vigtigt at sige, at det kun er et udspil. Nu skal vi ind og arbejde med det, og som sagt er der dele af det, som jeg ser frem til at udfolde. Men jeg kommer til at holde fast i, at der skal følge penge med, og at det under ingen omstændigheder må ende med, at man finansierer udspillet med den helt almindelige undervisning.”