DLF og DH: Der skal investeres, før der kan inkluderes

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, og Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

KL har meldt klart ud med, at der skal inkluderes flere elever i den almene undervisning efter en årrække, hvor flere og flere får specialundervisning.

Politikerne har et åbenlyst økonomisk incitament, da specialundervisningen koster mere – men vi oplever faktisk også et reelt fokus på de stærke og brede fællesskabers enorme betydning for elevernes videre færd i livet, som vi er meget enige i hos Danmarks Lærerforening og Danske Handicaporganisationer.

Men et kig ind i folkeskolens hverdag viser desværre, at vi bestemt ikke er klar til mere inklusion, som tingene er nu.

I knap 9 ud af 10 klasser sidder der elever, der ikke får den nødvendige støtte. Og i hovedparten af klasserne sidder der en eller flere elever og venter på hjælp fra PPR, psykiatrisk udredning eller lignende.

Der er altså mange forældre til børn med særlige behov, der i dag beder om hjælp, men hvor skolen ikke har ressourcer til at hjælpe dem. Det medfører mere støj og uro samt dårligere trivsel i klasserne – og mange børn ender med lange perioder med ufrivilligt skolefravær, fordi deres behov ikke imødekommes i skolen.

Det slider alt sammen på lærerne, eleverne og deres familier. Vi skal lytte mere til alle tre grupper.

Det betyder, at hvis politikerne vil lykkes med de gode intentioner, skal der kort sagt investeres, før der kan inkluderes.

Vi er simpelthen nødt til gradvist at gøre den almene folkeskole klar til opgaven. Vi så hvor galt det gik sidst, da man forsøgte sig med større inklusionsgrad, uden de nødvendige midler fulgte med. Det har vi alle en pligt til at lære af. Der er brug for at tilpasse rammerne, så flere børn kan fungere og få en god skolegang. Det er ikke børnene, der skal tilpasses rammerne.

Det siger sig selv, at det er en vanskelig – ja nærmest umulig - opgave, hvis der står én lærer i en klasse med 25 børn, hvoraf flere har særlige behov, der ikke tilgodeses.

Vi skal derfor skrue op for antallet af timer med to lærere, der systematisk kan arbejde med de muligheder, som det giver - herunder fx holddeling. Få de rette specialpædagogiske kompetencer helt ind i klasseværelset. Sætte tidligt ind med støtten – uanset om barnet har en diagnose eller ej. Sikre ordentlige fysiske rammer for undervisningen.

Gode tiltag som disse vil på langt sigt vil være udgiftsneutrale og blive selvfinansierende, fordi flere elever vil kunne trives fagligt og socialt på de almene folkeskoler, hvis vi investerer i dem.

Vi ser heldigvis flere og flere kommuner, hvor man gør sig gode erfaringer, fx med tolærerordninger og co-teaching i Gladsaxe og Aalborg. Men virkeligheden på alt for mange skoler har desværre været nedskæringer år efter år. Der er et stort efterslæb, man skal tage højde for, hvis man vil inkludere flere.

Vores fælles budskab er derfor: Vellykket inklusion er muligt - når de rigtige rammer er til stede. Er de ikke det, er inklusionen omvendt dømt til at gå galt.

Indlægget er bragt i Avisen Danmark den 6. marts 2025.