DLF om ny finanslov: Løser ikke folkeskolens største udfordringer
Den politiske aftale for næste års finanslov er indgået – på skoleområdet har politikerne prioriteret en ny forsøgsordning med skolemad, men de forholder sig ikke til folkeskolens væsentligste udfordringer, lyder det fra DLF.
Regeringen har indgået aftale om næste års finanslov med Radikale Venstre og SF, der på skoleområdet blandt andet byder på en ny forsøgsordning med skolemad og besparelser på Center for Undervisningsmidler (CFU).
Formand i Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen mener, at politikerne med finanslovsaftalen ikke forholder sig nok til at løse de problemer, man står med på landets folkeskoler.
”Inklusionsopgaven er stor og voksende, der mangler overskud og ressourcer, og en femtedel af underviserne har ikke en læreruddannelse. De udfordringer forholder denne finanslov sig overhovedet ikke til,” siger han.
Finanslovsaftalen indeholder en ny forsøgsordning om skolemad til en mindre del af landets folkeskoleelever, hvor DLF er særligt opmærksomme på finansieringen:
”Skolemad kan være en god idé, men det koster flere milliarder om året at lave mad til alle elever. Det er rigtig mange penge, vi taler om, og hvem ender med at skulle betale regningen? Det må ikke blive sådan, at pengene skal findes i skolernes budgetter til undervisning,” siger Gordon Ørskov Madsen og fortsætter:
”Jeg forstår godt, at det for forældre lyder rart at slippe for at smøre madpakke, men det er måske ikke så vigtigt, hvis man samtidig afleverer sit barn i en skole, hvor der mangler både bøger og lærere.”
Med finansloven skal CFU desuden spare 40 mio. kr. årligt, hvilket svarer til 20 pct. af deres samlede midler, der i dag går til at udlåne og formidle både analoge, praktiske og digitale undervisningsmaterialer. Besparelserne gør det derfor sværere for lærerne at lave mere varieret og motiverende undervisning, som politikerne ellers efterspørger.
”Det er et helt skævt sted at spare, når skolerne skriger på flere bøger og praktiske materialer, og politikerne gerne vil have eleverne til at se op fra skærmene. Det er både dumt og utroværdigt, at regeringen den ene dag har store ambitioner om færre skærme og en mere praksisnær, varieret undervisning, og den næste dag sparer på netop de analoge og praktiske materialer. Vi bør gå den anden vej og investere i gode undervisningsmaterialer, der kan styrke den varierede, motiverende og praksisnære undervisning,” siger Gordon Ørskov Madsen.