DLF: Professionsreform skal føre til kompetenceløft og flere uddannede lærere i folkeskolen
Et bredt flertal i Folketinget har præsenteret en ny reform af professionsuddannelserne. DLF-formand Gordon Ørskov Madsen understreger, at det er afgørende, at reformen fører til flere uddannede lærere.
Folkeskolen mangler uddannede lærere, og lærerne efterspørger både flere karriereveje og bedre muligheder for videreuddannelse. Derfor har Danmarks Lærerforening fulgt de afsluttende forhandlinger om en ny reform af professionsuddannelserne tæt.
”Jeg er først og fremmest glad for, at læreruddannelsen beholder sin længde. Den nye læreruddannelse er kun knap to år gammel og er stadig ved at få luft under vingerne. Med denne aftale holder regeringen fast i de gode ambitioner for den nye læreruddannelse, og det er fornuftigt, hvis vi også i fremtiden skal have uddannede lærere til at undervise i folkeskolen,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
Han fremhæver samtidig en række nye masteruddannelser, som lærerne med aftalen i fremtiden vil kunne søge:
”Knap hver femte underviser i folkeskolen er i dag ikke læreruddannet, og samtidig bliver opgaverne mere og mere komplekse. Eksempelvis fylder inklusionsarbejdet enormt meget, og lærerne efterspørger bedre muligheder for at løfte deres kompetencer. Derfor er vi glade for, at der nu kommer masteruddannelser målrettet lærerne, blandt andet en ny psykologfaglig overbygning,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
Formanden glæder sig også over, at det fra 2030 bliver gratis at tage en meritlæreruddannelse for de mange, der ønsker at skifte spor og blive lærere senere i deres karriere:
”Når vi mangler uddannede lærere, giver det ingen mening, at det koster mere end 80.000 kroner at tage en meritlæreruddannelse. Vi ser mange, der gerne vil tage en læreruddannelse senere i livet, og jeg er glad for, at det i fremtiden bliver muligt for eksempelvis lærervikarer og undervisere uden uddannelse at blive meritlærere gratis,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
Selvom regeringens planer for fremtidens professionsuddannelser ifølge DLF-formanden indeholder ”flere gode takter”, er der bestemt også forslag, der ikke er vokset i lærerforeningens baghave.
Blandt andet kritiserer Danmarks Lærerforening den forskelsbehandling mellem faggrupperne, aftalen lægger op til. Med aftalen får nogle faggrupper eksempelvis adgang til nye, gratis efteruddannelsestilbud, ligesom der stilles krav om uddannede praktiklærere på praktikstederne inden for nogle af uddannelserne. Dette gælder dog ikke læreruddannelsen, og det er problematisk ifølge DLF-formand Gordon Ørskov Madsen:
”Det er fornuftigt, at man øger kvaliteten af uddannelserne og giver adgang til gratis efteruddannelsestilbud, men det er dumt at sige, at det kun gælder for nogle. Det bør gælde alle, så man ikke gør forskel på faggrupperne.”
Samtidig havde Lærerforeningen ønsket, at erfaring med undervisning skulle være et krav for at blive optaget på de nye masteruddannelser:
”Jeg havde gerne set en tættere kobling til praksis, så lærernes erfaringer blev sat i spil på de nye masteruddannelser, og så vi fik flere lærere, der tog ny viden med tilbage i folkeskolen. Når det ikke er et optagelseskrav, at du har erfaring med at undervise, risikerer vi, at det i høj grad bliver nyuddannede, der søger de nye uddannelser og efterfølgende søger væk fra folkeskolen. Det er ikke det, hverken lærerne eller kommunerne oplever, at der er behov for,” siger Gordon Ørskov Madsen.