For slapt, at vi endnu ikke har fået en ny karakterskala
Der er behov for et mere motiverende, gennemsigtigt og retfærdigt karaktersystem, lyder det fra DLF-udvalgsformand Regitze Flannov i dette debatindlæg. Hun kritiserer samtidig politikerne for ikke at have handlet på eksperternes anbefalinger på området.
Henover sommeren kom den nuværende 7-trins-karakterskala til debat.
Både undervisere og elever/studerende på gymnasier og universiteter kritiserede skalaen for at være unuanceret og med til at skabe en usund præstationskultur – og de kritiserede politikerne for at have syltet ambitionen om en ny karakterskala, selv om både uddannelsessystemet og en ekspertgruppe længe har råbt op om behovet.
Fra folkeskolelærernes side bakker vi i den grad op om vores underviserkollegaer. Der er behov for et mere motiverende, gennemsigtigt og retfærdigt karaktersystem.
Den nuværende karakterskala har fokus på elevens fejl og mangler. Vi ser som lærere, at det er med til at øge presset på elevens præstationer.
Eleven bedømmes ud fra det, de ikke kan, og honoreres ikke ud fra det, som de rent faktisk kan. Den tankegang skal vendes på hovedet.
En ny karakterskala skal belønne, når elever eksperimenterer og stræber efter mere end det basale pensum.
Der er også for store spring og forskellig afstand mellem de enkelte karakterer, for eksempel fra 4 til 7 og fra 10 til 12.
Resultater som 4 og 7 undervurderes i dag og accepteres ikke af eleverne som ’gode’. Og elever, der har forbedret sig væsentligt, kan opleve, at indsatsen ikke honoreres på fair vis.
At man endelig kan få den negative karakter -3 sender et mildest tal dårligt signal, og den bør helt klart afskaffes.
Der er for længst kommet fine anbefalinger fra en ekspertgruppe om ændring af karakterskalaen, og det er ærligt talt for slapt, at man fra politisk side endnu ikke er gået videre med disse.
Vi vil dog også gerne brede debatten ud til ikke kun at handle om skala, men også mere generelt om test og karakterer - og hvad det gør ved eleverne.
Forskning viser, at stigningen i dårlig mental trivsel er sammenfaldende med indførelsen af omfattende test.
De børn, som er blevet testet hele deres liv, er også de børn, som har dårligst trivsel og mental sundhed. Det skal vi tage meget mere alvorligt. Skoletid fylder meget i et børneliv, og skolen må ikke ofre børns trivsel for test og karakterernes skyld.
Omfanget af karakterer bør derfor begrænses til årskarakterer frem for testkarakterer, gives i færre fag og så sent som muligt i elevernes folkeskoletid.
Det vil give plads til folkeskolen som ’øveskole’ med plads til orientering mod mestring og et fokus på at opnå forståelse og interesse for egen læreproces.
Mere fokus på læring frem for præstation – det ser vi klart som vejen frem.