Debat: Går folkeskolens økonomi en lysere tid i møde?

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening. Bragt i Avisen Danmark den 29. oktober 2024. 

Lyset på rådhuset er slukket. Den sidste underskrift er sat. For kort tid siden lukkede kommunerne deres budgetaftaler for næste år. Og efter i mange år at have været et af de helt store ofre i byrådenes spareplaner, har omkring halvdelen af landets kommuner i år valgt at investere i folkeskolen, viser en ny rundspørge blandt Danmarks Lærerforenings lokale kredsformænd.

På tværs af landet, i store kommuner, i små kommuner. Mange steder har man lyttet til de lokale skolefolks opråb om, at man ikke kan klare mere. At der er brug for at vende udviklingen. Brug for langsigtede investeringer i alle de forebyggende indsatser, vi ved virker – fx tolærerordninger. Som nok er dyre, men som det er endnu dyrere at se bort fra.

Det er enormt glædeligt. I dag ender alt for mange elever uden for klassens fællesskab i dyre specialtilbud, fordi skolen ikke har ressourcer til at inkludere dem. At 26 pct. af folkeskolens samlede udgifter går til 6,5 pct. af eleverne, der modtager specialtilbud, fortæller alt om, hvilken udfordring vi står over for. Og om de gevinster – både menneskelige og økonomiske – der ligger i at inkludere flere i den almene folkeskole. Men skal vi gøre det, kræver det ressourcer på skolerne, og det begynder flere og flere kommuner heldigvis at indse.

En konto i overtræk

At halvdelen af kommunerne har valgt at investere, er dog kun den ene side af medaljen. Hver fjerde kommune bevarer nemlig status quo, mens den sidste fjerdedel sparer på skoleområdet.

Dette kan i værste fald være med til at forstærke den ulighed, der lige nu er mellem kommunerne på skoleområdet. Hvor nogle kommuner er i fuld gang med co-teaching og andre didaktiske tiltag, har andre ikke råd til varmt vand i bruserne efter idræt. Hvor nogle skoler er i gang med at planlægge den næste lejrskole, har andre skoler ikke råd til nye eksemplarer af Gummi Tarzan.

Samtidig ved vi, at den danske velfærd er underfinansieret med 22 milliarder siden 2015. De nye investeringer ryger altså mange steder ind på en konto, der allerede er i gevaldigt overtræk. Hvor hullet er blevet så stort, at det ikke kan lukkes med en enkelt god budgetaftale. Der er brug for at følge op de næste mange år. Og de steder, hvor der nu skæres, er der ganske enkelt ikke mere at skære fra.

Langt fra regneark til klasseværelse

Og så er der – som de fleste, der arbejder i velfærdsdanmark ved – umådeligt langt fra selv gode politiske aftaler på rådhuset og ud til det enkelte klasselokale. Et plus i et regneark giver ganske enkelt ikke overskud på lærerværelset fra dag 1. Når vi spørger lærerne, oplever hele 83 pct. af dem, at der er mangel på ressourcer. Gamle undervisningsmaterialer. Slidte lokaler. Aflyste lejrskoler og ingen mulighed for efteruddannelse. Det er hverdagskost for de fleste.

Næsten halvdelen af lærerne har sågar overvejet at søge et lærerjob i en anden kommune eller på en friskole på grund af den dårlige økonomi på deres skole. Det er meget bekymrende.

Den slags klarer man ikke med en enkelt god politisk aftale. Så også her har vi en stor opgave foran os. Vi skal sikre, at de penge, politikerne sender afsted mod folkeskolen, rent faktisk ender i undervisningen og ikke forsvinder i et nyt kommunalt projekthul. At de giver lærerne bedre mulighed for at lykkes med det, vi er sat i verden for: At lave god undervisning.

Om lidt over et år er der kommunalvalg. De nye budgetaftaler tyder på, at mange kommuner begynder at forstå, at en investering i folkeskolen er en god investering. Forhåbentlig er de startskuddet til at folkeskolen kan gå en lysere økonomisk fremtid i møde. For vi mangler stadig at få alle med.