I en digital verden har vi mere end nogensinde før brug for lærerne

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, Monica Lendal Jørgensen, formand for Frie Skolers Lærerforening, ​Tomas Kepler, formand for GL og Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark.

D. 5. oktober er det FN’s internationale Lærerens Dag, hvor vi verden over hylder lærerne og det store arbejde, de hver dag yder for børn, unge og samfund.

Digitalisering fylder mere og mere lærernes arbejdsliv og undervisning. Både i Danmark og i verdens fattigste lande.

Digitaliseringen har en fuldstændig gennemgribende betydning for vores forståelse af fag og faglighed op igennem hele uddannelsessystemet. Alle børn og unge skal kunne navigere i en verden, der i stigende grad er digitaliseret.

Vi har fx set en udvikling med AI og ChatGPT, der på rekordtid har udfordret vores syn på fag, prøver, originalitet og plagiat. Hvilke kompetencer skal eleverne have, der ikke involverer en computer? Hvornår er noget snyd og hvornår er der blot tale om tidssvarende hjælpefunktioner?

Behøver eleverne lære de basale færdigheder, når computere kan klare det hurtigere? Er læsning stadig en relevant kulturteknik?

Man kunne ligefrem spørge, om udviklingen betyder, at vi ikke længere kommer til at have brug for lærere? Om eleverne lige så godt kan have hver deres personlige digitale assistent, der kan generere undervisningsopgaver tilpasset den enkeltes niveau?

Nej! Det kræver en lærers pædagogiske og didaktiske ekspertise at styrke elevernes digitale dømmekraft. Der er faktisk mere end nogensinde før brug for lærere, som kan give eleverne grundlaget for at tage kritisk stilling og handle i et samfund under konstant forandring.

Relationsarbejdet for at sikre det gode klassefællesskab er mildt sagt heller ikke noget, som digitaliseringen bare lige kan overtage. God undervisning foregår i primært fysiske fællesskaber.

Vi skal sikre mangfoldighed i undervisningen, og at lærerne har et bredt udvalg af undervisningsmidler – også de analoge.

Men vi kan omvendt ikke bare slukke for alle skærme, som vi bruger i undervisningen på vores skoler og gymnasier og lade som om, at det, der sker på og bag dem ikke er vigtigt.

Til gengæld kan vi som samfund gøre noget, der er endnu bedre: Klæde vores børn og unge på til at tage magten over teknologien, i stedet for at den tager magten over dem.

Vi skal danne og uddanne vores børn og unge til at tage kritisk stilling til det, de ser. Til at bruge og præge digitale teknologier til eget formål. Analysere, kritisere og give forslag til gentænkning af teknologiernes rolle i liv og samfund.

Det handler fx om at forstå, hvordan teknologier forandrer det enkelte individs handlemuligheder, men også hvordan de påvirker vores basale værdier om åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Og det handler om at sikre, at kommercielle interesser i digitaliseringen ikke ændrer ved værdierne i vores skoler.

Det handler altså om dannelse og demokrati, men i høj grad også om kreativitet. At lave en podcast. Designe egne spil. Lave billedkunst på en helt ny måde.

Digitale teknologier kan altså bidrage til at gøre undervisningen mere varieret, praksisnær, samarbejdsorienteret og elevinddragende. Men digitalisering i undervisningen er ikke en kvalitet i sig selv – kvaliteten kommer først, når en lærer med sin faglige, pædagogiske og didaktiske ekspertise vælger digitale teknologier til og fra, så det giver mening for eleverne og i forhold til undervisningens formål.

Vores fælles budskaber på denne Lærerens Dag er derfor, at lærere gennem hele uddannelsessystemet skal sikres de fornødne rammer og kompetencer til med professionel dømmekraft at veksle mellem analoge og digitale metoder, materialer og teknologier, så det bidrager til kvalitet i undervisningen – og styrker elevernes kreativitet og kritiske sans. Det bliver der nemlig hårdt brug for i morgendagens samfund.

Indlægget er bragt i Avisen Danmark d. 5. oktober 2024.