Trepartsaftale landet på det offentlige område

Trepartsforhandlingerne mellem regeringen, arbejdsgiverne og fagforeningerne på det offentlige område er landet. Den nye aftale løfter lønnen for nogle af de grupper, der er lavt lønindplacerede. De pågældende grupper mødes dog med modkrav om blandt andet fleksibilitet og lokal løndannelse.

Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen, kalder aftalen ’nødvendig’ og er tilfreds med, at parterne er lykkedes med at nå til enighed.  

”Det er klart, at det ikke er alt i denne aftale, der er groet i vores baghave. Men det, at der nu er landet en trepartsaftale, som parterne kan se sig selv i, har været en nødvendighed for, at vi kan komme godt videre ved de kommende overenskomstforhandlinger,” siger DLF-formanden.

Forhandlingerne om en trepart har trukket ud hen over efteråret, og Gordon Ørskov Madsen understreger, at det har været svære forhandlinger.  

”Det har været vigtigt for os, at det lønløft, der nu er landet, får 6,8 milliarder ind i overenskomsterne uden om reguleringsordningen, og at penge til lokal løndannelse tages fra de ekstraordinære midler, så vi ikke ender med at betale for andre gruppers lønstigninger med vores egne midler. Samtidig har det været vigtigt for os at holde fast i den danske model. Det er vi lykkedes med, synes jeg,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Lærerne står ikke til et lønløft, på trods af omfattende udfordringer med at rekruttere og fastholde uddannede lærere. Det ærgrer DLF-formanden:

”Vi kommer til at mangle 13.000 uddannede lærere i folkeskolen i 2030, og allerede i dag er der store problemer med lærermangel mange steder i landet. Derfor havde jeg håbet, at politikerne var med på at sikre bedre arbejdsvilkår, så lærerarbejdet bliver mere attraktivt. Men det bliver et spor, vi må arbejde videre på,” siger Gordon Ørskov Madsen.