Velkommen til et nyt skoleår!
Presset på folkeskolen skal lettes og vi skal investere i velfungerende fællesskaber, så eleverne kan vokse i flok. Det skriver DLF-formand Gordon Ørskov Madsen i anledning af skolestart.
Er der noget, der føles mere tomt end en forladt skolegård? Jeg tror det ikke, og derfor er det skønt, at livet, stemmerne og fodtrinnene i disse dage vender tilbage efter en velfortjent sommerferie. Flagene findes frem, når de yngste med nypakket skoletaske spændte træder ind i et nyt og vigtigt livskapitel, mens det for de større elever er et gensyn med velkendte ansigter og omgivelser.
Lærere og børnehaveklasseledere står klar til at tage godt imod dem alle og byde dem varmt velkommen til et nyt skoleår. Også for lærerne er skolestarten en helt særlig tid, som man går ind til med sommerfugle i maven – uanset hvor mange gange, man har prøvet det før.
Der er meget, eleverne skal nå i et nyt skoleår. Nye fag, temaer og indsigter. Kreativiteten og den kritiske sans skal sættes i spil. Kammeratskaber opdyrkes og plejes.
Fundamentet for at nå godt i mål med det hele er i mine øjne velfungerende fællesskaber. Dem skal vi værne om og styrke, så eleverne kan vokse i flok.
Men vi ser desværre, at fællesskabet på skolerne i disse år er under pres. Det svarer tre ud af fire folkeskolelærere nemlig ja til i en helt ny undersøgelse, vi har lavet i Danmarks Lærerforening. Og lærerne fortæller også klart og tydeligt, hvad de oplever, når fællesskabet ikke fungerer: Flere konflikter. Mere støj og uro. Dårligere mulighed for at give eleverne den støtte, de har brug for. Lavere kvalitet i undervisningen. Flere elever, der får ufrivilligt skolefravær.
Der er altså meget på spil for både lærere, elever og deres familier – og for hele vores fælles folkeskole. Presset må og skal lettes.
Ikke to klasser er ens, men der er alligevel nogle ting, der går igen, når vi spørger lærerne om, hvad der giver dem gode forudsætninger for at arbejde med fællesskaber.
Det handler fx om bedre støtte til elever med særlige behov. At man som lærer underviser få klasser. At der er flere lærere i undervisningen. Tid til forberedelse og til at danne de relationer til eleverne, der er så værdifulde for både at sikre elevernes trivsel og faglige udvikling. At der på skolen er råd til at tage på lejrskoler og ekskursioner, så man får gode fælles oplevelser.
Det er alt sammen noget, der desværre har fået trange kår mange steder, fordi vi har underfinansieret folkeskolen gennem en årrække.
Begrebet inklusion fylder meget i debatten om vores fælles folkeskole, og med god grund. For en succesfuld inklusion handler ikke om at sætte børn med forskellige forudsætninger og baggrunde ind i en klasse og undervise dem så godt, som man nu engang kan - som desværre er det, man mange steder har oplevet. Det er først en succes, når alle elever løftes fagligt og trives socialt i klassefællesskabet.
Hvis vi skal lykkes med at skabe den gode inklusion på skolerne, så kræver det et mere solidt grundlag at stå på. De nødvendige rammer, kompetencer og ressourcer er nødt til at være til stede. Tiden og overskuddet til at danne relationer. Et bedre arbejdsmiljø for lærerne. At det er uddannede lærere, der står for undervisningen.
Vi ser mange kommuner, der vil inkludere flere og flere elever i den almindelige undervisning imens de forsøger at bygge dette grundlag. Det er godt, at man flere steder prioriterer at investere i den almene folkeskole, men rækkefølgen er helt afgørende for, at man faktisk kan lykkes.
Det tager nemlig tid, og det er ikke gratis at skabe dette helt nødvendige grundlag. Men en ting er sikkert: Det er dyrere at lade være.
Lad os derfor som samfund gøre det rigtige: prioritere alt det, som danner et solidt fundament for de gode, stærke og velfungerende fællesskaber for eleverne. Både dem, der lige nu træder ind i et nyt skoleår, og alle dem vi glæder os til at byde velkommen i folkeskolen i årene foran os.