Vi skal investere os ud af inklusionsudfordringen

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening

Vi har i Danmark en god folkeskole. Der laves rigtig meget god undervisning hver dag – og det store flertal af børnene er glade for at gå i skole. Det går nogle gange tabt, hvis man følger med i mediernes overskrifter. 

Men folkeskolen er også under pres – primært af den store opgave med inklusion.

Jeg er fuld af håb – for vi kan lykkes med inklusionsopgaven, så flere børn trives socialt og fagligt i den almene folkeskole og færre får behov for et specialskoletilbud. Det tror jeg fuldt og fast på.

Men jeg er ikke naiv. For lige nu er forudsætningerne og rammerne for at lykkes med inklusionsopgaven simpelthen ikke er gode nok.

Løsningerne er mange

Vi har i Danmarks Lærerforening lige spurgt vores medlemmer ind til deres oplevelser med inklusion, og billedet er desværre lige så tydeligt, som det er bekymrende:

I næsten ni ud af ti af de almene klasser er der elever, der ikke får den særlige støtte, de har brug for. Fire ud af ti lærere svarer, at deres muligheder for at få støtte til at skabe inkluderende undervisning er blevet værre over de sidste fem år – og lærerne fortæller samstemmende, at det medfører mindre tid til den enkelte elev, mere støj og uro samt dårligere trivsel i klassen.

Den manglende støtte går ud over den enkelte elev. Barnets familie. Klassekammeraterne, undervisningen og fællesskabet. Livet på skolerne.

Vi er som samfund derfor nødt til at gøre det, der er rigtigt både menneskeligt og økonomisk – og heldigvis er rigtigt mange lærere enige om, hvad der skal til:

Vi skal investere i de gode forebyggende indsatser i den almene folkeskole. Skrue op for tolærerordninger. Sørge for tidlig støtte til dem, der har behov for det. Sikre at de rette specialpædagogiske kompetencer er til stede på skolerne og ikke mindst helt inde i klasseværelserne.

Brug for investeringer i almen

Der er brug for en kapacitetsopbygning og omstilling af folkeskolen gennem en investering i almenområdet – og det er vores overbevisning, at det på langt sigt vil være udgiftsneutralt og blive selvfinansierende, fordi flere elever vil kunne trives fagligt og socialt på de almene folkeskoler, hvis vi investerer i dem.

Konkret kan investeringen fx gå til flere lærerkræfter til co-teaching, styrkelse af lærernes kompetencer, undervisningsmidler og de fysiske rammer for undervisningen – alt sammen ud fra et fokus på, hvad der er den bedste løsning på den enkelte skole.

At skabe de nødvendige rammer og forudsætninger for vellykket inklusion er et langt, sejt træk, som kræver at vores politikere både lokalt og nationalt er vedholdende og prioriterer det, vi ved virker. Mange steder er man i gang - fx har man lavet gode tiltag med tolærer-ordninger og co-teaching i Gladsaxe og Aalborg. I Odense har borgmesteren udråbt 2025 til folkeskolens år. Over halvdelen af landets kommuner øgede budgettet til folkeskoleområdet i 2025.

Det er gode skridt på vejen. Men vi skal have alle med. Folkeskolen kan spille en afgørende rolle i at hjælpe flere børn og unge godt på vej i livet – hvis vi får rammerne og overskuddet til det!

Indlægget er bragt i Skolemonitor den 3. februar 2025.