Vilkår i forbindelse med dit TR arbejde

Kredsen informerer dig om eventuelle aftaler om tid til dit TR-arbejde.

Der skal være en klar aftale med din arbejdsgiver i forbindelse med din rolle som TR

Det er som udgangspunkt din lokale kreds der forhandler vilkårene for TR. Kontakt derfor den lokale kreds, hvis du vil vide mere.

 

TR-arbejdet skal fremgå af din opgaveoversigt

Det skal fremgå, hvordan der er taget højde for dit TR-arbejde.

Det kan f.eks. være i form af færre undervisningstimer.

 

Deltagelse i opgaver relateret til DLF

Du bliver frikøbt, hvis du skal deltage i arrangementer og møder i forbindelse med dit TR arbejde. Det kan f.eks. være TR-uddannelsen. DLF betaler din arbejdsgiver for de timer du er fraværende.

 

Tidsforbruget kan variere

Omfanget af opgaver og hermed tidsforbruget svinger over året og inden for en overenskomstperiode. 

 

Lyst og engagement

Fagligt arbejde kræver lyst, engagement og tid for at få indflydelse og for at kunne hjælpe kollegerne kvalificeret.

Som TR må du ikke lide et indtægtstab som følge af opgaverne.

Din løn skal være tilsvarende din kollega. Din løn må ikke være mindre, end hvad en kollega med samme opgaver ville få uden at være TR. Du kan få forskellige tillæg for at ramme samme lønniveau.

Kredsen er din livline

Kredsen kan give oplysninger om evt. lokalaftaler mellem Lærerkreds og arbejdsgiver.

Find din kreds

Dit ansættelsessted afgør, hvilken overordnet TR-aftale du er underlagt. 

Det er vigtigt, at du har og kender til TR-aftalen.

 

TR ansat i STAT

Hvis TR er ansat på en arbejdsplads under statens område, gælder statens TR-regler. På statens område er der kun en TR-aftale.

 

TR ansat i det kommunale

Hvis TR er ansat på en arbejdsplads i det kommunale, gælder MED-aftalen

TR ansat i regionen

Er TR ansat på en arbejdsplads i regionen gælder den regionale aftale.

 

Afvigelser fra aftalerne

Det er muligt at afvige enkelte af TR-bestemmelserne efter en konkret aftale. Skulle en sådan aftale eksistere, vil den være indgået imellem kredsen og arbejdsgiver.