Politik om folkeskolens afslutning
Danmarks Lærerforenings politik om folkeskolens afslutning blev vedtaget af hovedstyrelsen i oktober 2024.
I Folkeskolens kvalitetsprogram blev det i marts 2024 besluttet at reducere prøvetrykket samt at nedsætte en ekspertgruppe, der skal komme med bud på, hvordan prøvetrykket kan justeres yderligere. Derudover er arbejdet med fornyelse af folkeskolens fag sat i gang. Blandt andet derfor har Danmarks Lærerforening formuleret en politik om folkeskolens afslutning.
Danmarks Lærerforening mener, at undervisningen i folkeskolen skal være formålsstyret frem for prøvestyret. Det giver et bedre undervisningsmiljø og bedre rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst i undervisningen. Derfor mener foreningen blandt andet, at eksamen og nationale prøver skal afskaffes.
Danmarks Lærerforening mener, at alle elever ved afslutningen af folkeskolen skal have en retfærdig vurdering af deres faglige niveau fra deres lærere, som beror på et fælles nationalt grundlag. Det er nødvendigt for en fælles folkeskole og elevernes retssikkerhed. Det skal være lærerne selv, der tilrettelægger, hvordan de vil afprøve elevernes færdigheder, på baggrund af den undervisning eleverne har modtaget.
Politik om folkeskolens afslutning
Læs Danmarks Lærerforenings politik om folkeskolens afslutning.
Baggrundsnotat om folkeskolens prøver
Danmarks Lærerforening har udarbejdet et baggrundsnotat om folkeskolens prøver.