Konsulenter
Se, hvilken løn og hvilke tillæg du får som konsulent i staten.
Du kan være ansat i flere forskellige konsulentstillinger i staten. Din løn varierer, alt efter din stilling og dit ansættelsessted.
Udover din basisløn er der mulighed for at aftale en række lokale og personlige tillæg.
Konsulent på en professionshøjskole
På professionshøjskolerne kan du være ansat som pædagogisk konsulent eller undervisningskonsulent. Du kan kun være ansat som undervisningskonsulent, hvis du arbejder med tegnsprogsundervisning ved Center for Tegnsprog.
Læs: Overenskomst for konsulenter på en professionshøjskole (Pædagogisk konsulent) (pdf)
Basisløn, pædagogisk konsulent:
Månedsløn |
39.811,27 kr. |
Basisløn, undervisningskonsulent (Center for Tegnsprog på KP):
Anciennitet | Månedsløn |
Nyansat | 29.266,78 kr. |
1 års erfaring | 30.205,74 kr. |
2 års erfaring | 30.876,37 kr. |
3 års erfaring | 31.547,10 kr. |
4 års erfaring | 32.217,72 kr. |
5 års erfaring | 32.888,35 kr. |
6 års erfaring | 33.559,08 kr. |
7 års erfaring | 34.497,94 kr. |
Konsulent i Undervisningsministeriet
Du kan være ansat som pædagogisk konsulent, specialkonsulent og chefkonsulent (herunder undervisningskonsulent eller undervisningsinspektør).
Læs: Overenskomst for konsulenter i Undervisningsministeriet (link)
Som konsulent i Undervisningsministeriet, har du en fast basisløn.
Basisløn, ansat i Undervisningsministeriet:
Stilling | Månedsløn |
Pædagogisk konsulent | 43.997,65 kr. |
Specialkonsulent | 45.282,72 kr. |
Chefkonsulent (herunder undervisningskonsulent og undervisningsinspektør) | 48.437,83 kr. |
Tillæg
Lokale lønforhandlinger
Hvis du er aflønnet som konsulent (på nær undervisningskonsulent på Center for Tegnsprog) er de lokale lønforhandlinger ekstra vigtige, da det kun er igennem dem, at du har mulighed for at få en højere løn. Det er din tillidsrepræsentant, der i samarbejde med Danmarks Lærerforening står for de lokale lønforhandlinger.
Landskredsen
Hvis du er ansat som professionsbachelor i ernæring og sundhed, er du landskredsmedlem. Du kan kontakte din tillidsrepræsentant eller ringe til DLF på telefonnummer 33696300 og få mere at vide om løn og vilkår på din arbejdsplads.