Fagkurser for børnehaveklasseledere

Danmarks Lærerforening tilbyder i skoleåret 2024/25 to gratis fagkurser for børnehaveklasseledere. Kurserne finansieres af en bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Bemærk at kurserne er de samme, som foreningen afholdt i skoleåret 2023/24.

 

Kurset zoomer ind på børnehaveklassens formål, vidensområder, aktualitet og fagsprog, og tager blandt andet afsæt i følgende spørgsmål:

 

  • Hvor står børnehaveklassen lige nu?
  • Hvad er de aktuelle udfordringer og perspektiver for dig som børnehaveklasseleder, og hvad kan og skal børnehaveklassen bidrage med i skolen i dag?
  • Hvordan kan du i undervisningen i børnehaveklassen arbejde meningsfuldt med bredden af kompetencemål og vidensområder?

Der vil på kurset blive arbejdet i en vekselvirkning mellem teoretisk viden og praksisnær inspiration til den konkrete undervisning i børnehaveklassen.

 

Der skal arbejdes både eksemplarisk med stoffet i plenum og selvstændigt i mindre grupper, med fokus på hvordan formålet med børnehaveklassen omsættes til god og motiverende undervisning og udvikling af både det enkelte barn og klassefælleskabet.

Tid og sted

Find tid og sted for kurserne her.

Tilmelding

Tilmelding er åben på 'Min side'. Kurserne kan ved åbning af 'Min side' findes under 'Arrangementer' i venstremenuen. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.

Fakta om kurserne

Fagkurserne for børnehaveklasseledere har samme indhold, som de fagkurser Danmarks Lærerforening afholdt i skoleåret 2023/2024. Hvis du allerede har deltaget i de tidligere kurser, kan du derfor ikke deltage på de kommende to kurser i 2024/2025.

 

Deltagelse i fagkurserne er gratis. Dog skal der betales et tilmeldingsgebyr på 300 kr. Du skal derfor ved tilmelding oplyse din skoles CVR-nummer samt EAN-nummer.

 

Der ydes ikke refusion for transport og eventuel vikardækning. Vi opfordrer til at tilmelde sig flere kollegaer fra samme skole.

 

Har du spørgsmål til fagkurserne og tilmelding, kan du henvende dig til Danmarks Lærerforening på fagkurser@dlf.org