Ferieboliger
Danmarks Lærerforening disponerer over seks feriehuse og fem ferielejligheder, som kan lejes af medlemmer og ansatte.
Danmarks Lærerforenings ferieboliger
Danmarks Lærerforening disponerer over seks feriehuse og fem ferielejligheder rundt om i landet, som kan lejes af medlemmer og ansatte.
Vi har fem ferielejligheder i Allinge på Bornholm, fire ferieboliger i Jylland - tre på Mols og en i Skarrild, tæt på Herning samt to på Sjælland. Ferieboligerne på Sjælland ligger i Nykøbing Sjælland og Rørvig.
Sådan booker du en feriebolig
Ønsker du at leje en feriebolig, kan du via vores bookingsystem bestille og betale for leje af ferieboligen. Du logge på via bookingsystemet og betaler med Dankort (og på sigt vil du også kunne betale med MobilePay).
Hvis du har mulighed for at rejse udenfor skoleferierne, kan vi næsten altid tilbyde dig et ophold i årets løb.
Tilgå Danmarks Lærerforenings feriehusbooking
Det er nu muligt at afgive ønsker for sæsonen 2025
Vi har nu åbnet op for, at afgive ønsker til sæson 2025 i vores bookingsystem. Perioden er åben indtil 14. januar 2025. I denne periode kan du afgive et eller flere ferieønsker.
Når lodtrækningsperioden er ophørt foretager vi en elektronisk lodtrækning blandt alle de medlemmer, der har afgivet ønsker. Vinderne af lodtrækningerne bliver orienteret direkte. Ønsker vinderne ikke at benytte den vundne periode, bliver de næste på lodtrækningslisterne kontaktet.
- Efter lodtrækning i januar 2025 vil de resterende ledige perioder blive frigivet.
- Når vi er klar til booking for 2026, oplyser vi det her på siden.
Ring, mail eller send besked
Har du spørgsmål til medlemskabet af DLF, er vi klar til at hjælpe dig.
Du kan ringe til medlemsservice på tlf: 33 69 63 00. Vi har åbent på telefonerne mandag - torsdag kl. 9-15.30 og fredag kl. 9-14.30.
Skriv til os
Du kan skrive til os medlemsservice@dlf.org
Som medlem kan du også sende os en besked via Min Side.