Tal om inklusion i folkeskolen
Flere undersøgelser blandt Danmarks Lærerforenings medlemmer viser, at der er store udfordringer med inklusionen. Inklusion skaber mistrivsel blandt eleverne og sætter både lærerenes og elevernes arbejdsmiljø under pres.

Lige nu er forudsætningerne og rammerne for at lykkes med inklusionsopgaven simpelthen ikke gode nok.
Gordon Ørskov Madsen
Formand for Danmarks Lærerforening
Undersøgelse om inklusion i folkeskolen
En undersøgelse fra januar 2025 blandt 10.000 lærere og børnehaveklasseledere viser store udfordringer med inklusion i folkeskolen.
- I næsten 9 ud af 10 klasser på det almene område er elever, der ikke får den særlige støtte, de har brug for.
- 4 ud af 10 lærere svarer, at deres muligheder for at få støtte til at skabe inkluderende undervisning er blevet værre over de sidste fem år.
- Lærerne fortæller, at udfordringerne med inklusion medfører mindre tid til den enkelte elev, mere støj og uro samt dårligere trivsel i klassen.

Hent DLF's undersøgelse af inklusion i folkeskolen
10.000 lærere har i en undersøgelse fra 2025 givet deres perspektiver på, hvordan inklusionsopgaven ser ud i den danske folkeskole.
Læs nyheder om undersøgelsen om inklusion i folkeskolen
Voldelige episoder i folkeskolen
En undersøgelse fra Danmarks Lærerforening har spurgt 10.000 lærere og børnehaveklasseledere, der arbejder i folkeskolens almene del, om, hvorvidt de har oplever med vold og trusler i skolen. Undersøgelsen, som er fra 2025, viser:
- 58 % af lærerne oplever en stigning af voldelige episoder mellem eleverne.
- 72 % af lærerne peger på manglende støtte til børn med særlige behov, som årsag til udadreagerende adfærd.
Læs nyhed: Spark, slag og spytklatter er en stigende udfordring på skolerne

Hent DLF's undersøgelse af voldelige episoder i skolen
Læs om lærernes oplevelser med vold eller trusler om vold - både blandt elever og rettet mod lærere. Undersøgelsen er fra 2025.