Whistleblowerordning
Danmarks Lærerforening har to whistleblowerordninger. En for sekretariatet og en for politisk valgte.
Danmarks Lærerforenings to whistleblowerordninger:
- sekretariatet har en whistleblowerordning, hvor hændelser vedrørende sekretariatets ansatte, chefer eller andre, der handler på sekretariatets vegne, kan indberette fortroligt og eventuelt anonymt
- formandskab, hovedstyrelse, kongresdelegerede og kredsstyrelsesmedlemmer har en separat whistleblowerordning, hvor hændelser, som er i strid med kodeks for samvær, kan indberettes fortroligt og eventuelt anonymt.
Whistleblowerordning for sekretariatet
Via whistleblowerportalen kan du hurtigt og nemt indberette alvorlige forhold (eller begrundet mistanke om alvorlige forhold) vedrørende adfærd hos Danmarks Lærerforenings ansatte, chefer eller andre, der handler på vegne af Danmarks Lærerforening.
Alle indberetninger bliver behandlet fortroligt og screenet af advokatfirmaet Kromann Reumert, inden de eventuelt bliver sendt til videre behandling i sekretariatets whistleblowerenhed.
Whistleblowerordning for politisk valgte
Via whistleblowerportalen kan du hurtigt og nemt indberette alvorlige forhold (eller begrundet mistanke om alvorlige forhold) vedrørende adfærd hos politisk valgte i Danmarks Lærerforening. Det drejer sig om formandskab, hovedstyrelse, kongresdelegerede og kredsstyrelsesmedlemmer.
Alle indberetninger bliver behandlet fortroligt og screenet af advokatfirmaet Kromann Reumert, inden de eventuelt bliver sendt videre til behandling i whistleblowerudvalget nedsat af hovedstyrelsen.
Gældende for begge ordninger
Indberetningssystemet må ikke benyttes til bevidst usande falske anklager eller oplysninger.
Danmarks Lærerforening opfordrer til, at du anfører navn i indberetningen. Uanset om du anfører navn eller ej, beder vi dig om at oprette en ”sikker postboks” i whistleblowerportalen, da det gør det sikrere og nemmere at kommunikere om din indberetning.
Læs om Kodeks for samvær i Danmarks Lærerforening
Gå til DLF's whistleblowerportal gældende for ansatte i sekretariatet
Gå til DLF´s whistleblowerportal gældende for politisk valgte