Konsulent og lærer ved specialundervisning for voksne

Se, hvilken løn og hvilke tillæg du får som lærer og konsulent på kommunale institutioner for specialundervisning for voksne.

Som lærer på en kommunal institution for specialundervisning for voksne kan du være ansat enten på grundløn eller anciennitetsløn (personlig ordning). Er du i tvivl om, hvorvidt du er på grund- eller anciennitetsløn, kan du kontakte din kreds. Alle tal på siden er opdaterede per 1. oktober 2024 og dermed gældende, medmindre der står andet. 

 

Læs: Overenskomst for konsulenter og lærere ved specialundervisning for voksne (pdf)

 

  

Lærer på grundløn 

Som lærer på en kommunal institution for specialundervisning for voksne er din grundløn den samme som lærere i folkeskolen, men du får ikke de samme tillæg. Du kan se dine tillæg længere nede på siden.


 

Lærer på anciennitetsløn (personlig ordning) 

Lærere på anciennitetsløn er på løntrin 43 + 13.000 kr. i årligt grundbeløb. Tjenestemænd er også på anciennitetsløn. 

 

Løntrin 43 + 13.000 kr. 
41.132,59 kr.
Grundbeløbet på 13.000 kr. er fastsat i år 2000-niveau og stiger, når lønsatserne stiger. Det er per 1. oktober 2024 på 20.776,07 kr. og er medregnet i skemaet.

 

Lærere på løntrin 45 eller højere per 31. marts 2016 

Lærere, der i kraft af centrale eller lokale aftaler er aflønnet på løntrin 45 eller højere, bevarer hidtidige løntrin og får i stedet et tillæg på 7.000 kr. i årligt grundbeløb. Det er 11.187,11 per 1. oktober 2024.

  

 

Konsulent uden ledelsesbeføjelser

Alle konsulenter uden ledelsesbeføjelser er ansat på samme grundløn. Grundlønnen er løntrin 45 + 12.000 kr. i årligt grundbeløb.

 

Løntrin 45 + 12.000 kr. 
42.784,16 kr. 
Grundbeløbet på 12.000 kr. er på år 2000-niveau og stiger, når lønsatserne stiger. Det er per 1. oktober 2024 på 19.177,91 kr. og er medregnet i skemaet.

 

Konsulent med ledelsesbeføjelser 

Som konsulent med ledelsesbeføjelser er du ansat på lederoverenskomsten.

Du kan læse mere på Skolelederforeningens hjemmeside 

Tillæg

Hvad gælder på din arbejdsplads?

Kontakt din tillidsrepræsentant eller din lokale kreds om reglerne på din arbejdsplads.

Find din lokale kreds