Jobcenter

Jobcenteret har pligt til at følge op på din sygedagpengesag så længe du er sygemeldt og så længe der udbetales sygedagpenge til dig eller til din arbejdsgiver. Du har pligt til at tale med sagsbehandleren i jobcentret, og du skal medvirke til, at lægen kan udfylde en lægeattest, når sagsbehandleren anmoder om det.

Formålet med kommunens opfølgning er at fastholde dig på arbejdspladsen og at du får en relevant indsats ud fra dine individuelle behov.

En rundbordssamtale er en samtale, hvor du og din leder, tillidsrepræsentant, en fra din lokale kreds, eller andre relevante person kan deltage efter behov. 

Ved en rundbordssamtale drøftes mulighederne for, hvordan et samarbejde mellem jobcenteret og din arbejdsplads kan medvirke til, at du kan fastholde dit arbejde og i aftaler en fastholdelsesplan.

En fastholdelsesplan kan indeholde aftaler om:

• delvis raskmelding
• omplacering på arbejdspladsen
• arbejdsredskaber
• særlig indretning af arbejdspladsen og hjælpemidler. 

Hvis din arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, kan ansættelse i fleksjob komme på tale.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din lokale kreds.

Alvorlige og længerevarende sygeforløb kan medføre, at du har behov for en langsom optrapning af arbejdstiden, når du er klar til at genoptage arbejdet.

Ved en delvis raskmelding er der også mulighed for at aftale, hvilke opgaver du kan varetage sideløbende med din behandling eller genoptræning.

Hvis du har yderligere spørgsmål til, hvordan en delvis raskmelding fungerer, er du velkommen til at kontakte din lokale kreds.

Formålet med en § 56-aftale er at kompensere din arbejdsgiver, hvis du har øget sygefravær på grund af en kronisk eller langvarig lidelse.

Aftalen indgås mellem din arbejdsplads og jobcentret. Aftalen giver arbejdsgiver ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag, hvis fraværet skyldes den sygdom, som ligger til grund for aftalen.

Aftalen kan anvendes ved faste behandlinger, hvis fraværet overstiger 4 timer.

Aftalen bortfalder, hvis fraværet ikke overstiger 10 dage om året.

En § 56-aftale kan indgås for 2 år ad gangen, og den gælder kun for den kroniske lidelse.

Husk at være opmærksom fornyelse af aftalen.

Hvis din arbejdsevne er varigt nedsat på grund af et handicap eller en længerevarende lidelse, kan jobcenteret bevilge praktisk hjælp til dig, så du kan løse dine opgaver.

Forudsætningen er, at du kan varetage dit arbejde, men har behov for hjælp til afgrænsede og konkrete opgaver. En personlig assistance kan ikke være en vikar eller medhjælper.

Timetallet opgøres i dialog med jobcenteret og dig. Din arbejdsgiver skal ansætte og aflønne den personlige assistent. Jobcenteret refunderer udgiften til arbejdsgiveren.

Kontakt din kreds, hvis du har spørgsmål til, ordningen med personlig assistance.

Hvis du har et handicap eller en kronisk lidelse, kan du få bevilliget et hjælpemiddel, som kan afhjælpe og kompensere for din funktionsnedsættelse.

Et hjælpemiddel kan både bestå i forskellige arbejdsredskaber og arbejdsindretninger.

Kontakt din lokale kreds for få hjælp til at søge om et hjælpemiddel eller en særlig indretning af din arbejdsplads.

Du kan være omfattet af det sociale kapitel i overenskomsten, hvis du har behov for nogle individuelle aftaler for at fortsætte i dit hidtidige job.

En aftale om ansættelse på særlige vilkår aftales med din arbejdsgiver. Det kan f.eks. være en aftale om, at du går ned i tid på grund af dit helbred, eller du får mulighed for flere pauser eller fritages for specifikke arbejdsopgaver.

Kontakt din lokale kreds, hvis du vil høre mere om ansættelse på særlige vilkår.

Aftalen om ’Fravær af familiemæssige årsager’ giver ret til fravær i visse situationer. Det kan være, at du har behov for at være hjemme for at passe et alvorligt sygt barn, eller du kan have tvingende familiemæssig grunde til at være til stede for din familie i tilfælde af sygdom eller ulykke.

Fraværet skal altid aftales med din arbejdsgiver.

Ulykke og akut sygdom

Du har ret til fravær fra arbejdet, når tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af ulykke eller sygdom, som gør din tilstedeværelse påtrængende nødvendig.

Et fravær vil have kort varighed og skal være af akut karakter.

Ret til frihed med løn ved børns hospitalsindlæggelse

Som forælder til børn under 14 år, har du ret til fravær med sædvanlig løn i op til 10 arbejdsdage pr. barn indenfor ét år ved barnets hospitalsindlæggelse. Ophold i hjemmet kan i nogle tilfælde sidestilles med indlæggelse.

Din arbejdsgiver kan kræve dokumentation for indlæggelsen og retten til fravær gælder for max. 10 arbejdsdage på et år for begge forældre tilsammen.

Pasning af alvorligt syge børn under 18 år

Som forælder til et barn under 18 år, der er alvorligt syg, har du ret til hel eller delvis fravær med sædvanlig løn, når betingelserne for at få dagpenge efter barselslovens § 26 er opfyldt. Din arbejdsgiver kan søge refusion efter reglerne i § 26 i Barselsloven.

Din arbejdsgiver kan begrænse retten til fravær til 1 måned pr. år pr. barn.

Pasning af børn med nedsat funktionsevne

Du kan få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis du passer et barn under 18 år betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Du skal søge om tabt arbejdsfortjeneste i din bopælskommune, som vurderer om betingelserne er opfyldt.

Bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste sker altid med udgangspunkt i barnets behov og ofte på deltid. Fraværet skal aftales med din arbejdsgiver og du går ned i løn svarende til det timetal, som kommunen vurderer, at barnet har behov for.

Din arbejdsgiver kan begrænse din fraværsperiode til 1 år.

Du skal søge kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i din bopælskommune. Du kan finde yderligere oplysninger på kommunens hjemmeside. 

Hvis du har yderligere spørgsmål til en af ovenstående situationer, skal du kontakte din lokale kreds.

Retten til sygedagpenge er betinget af, at beskæftigelseskravet er opfyldt og at kommunen vurderer, at du er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom i sygedagpengelovens forstand.

Når du har været syg i længere tid, starter kommunen et opfølgningsforløb, for at hjælpe dig med at komme hurtigst muligt tilbage i arbejde.

For at få mere information kan du tjekke Borger.dk og Sygedagpenge, hvis du er lønmodtager (Borger.dk). Du kan også kontakte din lokale kreds. 

Hvis du er ledig og dagpengeberettiget medlem af en a-kasse, kan du søge om sygedagpenge, hvis du på grund af din egen sygdom eller skade, er ude af stand til at arbejde. Du skal opfylde beskæftigelseskravet og være uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Hvis du bliver sygemeldt mens du er ledig, skal du altid kontakte a-kassen og melde dig syg der. A-kassen udbetaler dagpenge under sygdom i de første 14 dage. Herefter overgå du til udbetaling af sygedagpenge fra kommunen.

Du skal som udgangspunkt:

• Bo i Danmark og betale skat af din indtægt i Danmark, eller
• Hvis du bor i et andet EU-land eller flytter inden for EU eller til et land, som Danmark har indgået en særskilt aftale med, kan du også have mulighed for at søge sygedagpenge som ledig.

Tjek gerne Borger.dk for mere information eller kontakt din lokale kreds.

Sygedagpenge eller refusion til arbejdsgiver kan udbetales i op til 22 uger, når betingelserne for at modtage sygedagpenge er opfyldt. Når der er gået 22 uger, skal jobcenteret revurdere retten til sygedagpenge og tage stilling til om udbetalingen kan forlænges. 

Der er 7 muligheder for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge. Du kan læse om de 7 forlængelsesbestemmelser her: Sygedagpengemodel - Cabi (cabiweb.dk)

For at modtage sygedagpenge skal du være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom i sygedagpengelovens forstand. Det betyder fx, at du ikke kan modtage sygedagpenge alene på grund af en diagnose eller et dårligt arbejdsmiljø. Det afgørende er, hvordan du er påvirket af din situation og at dine symptomer medfører, at du ikke kan arbejde.

Det er sagsbehandleren, som træffer afgørelse om du er uarbejdsdygtig ud fra en samlet vurdering af sygdommen og des indvirkning på din arbejdsevne.

Der er ret til sygedagpenge i 22 uger, herefter skal jobcenteret afgøre om en af 7 forlængelsesmuligheder er opfyldt. Hvis det ikke er tilfældet, kan du have ret til et jobafklaringsforløb.

Under jobafklaringsforløbet udbetales ressourceforløbsydelse. Ydelsen er på 60 % af dagpengemaksimum, hvis du ikke har børn under 18 år, ellers er det 80 % af dagpengemaksimum. Så længe du får løn under sygdom er det refusionen til din arbejdsgiver, der udgør dette beløb.

Et jobafklaringsforløb kan vare i op til 2 år og formålet er at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Hvis du vil vide mere om, hvad et jobafklaringsforløb indebærer, er du velkommen til at kontakte din lokale kreds.

Betingelserne for at få et fleksjob er, at du har varige og væsentlige begrænsninger i din arbejdsevne. Det indebærer, at alle behandlingsmuligheder er udtømt og at din arbejdsevne er nedsat til under halvdelen i et hvert erhverv. 

Det er din bopælskommune, der træffer afgørelse, om betingelserne for at blive visiteret til fleksjob er opfyldt. En afgørelse om fleksjob skal altid forelægges for Rehabiliteringsteamet.

Alle relevante muligheder for at fastholde dig i ordinær beskæftigelse på arbejdsmarkedet skal være afprøvet og dine skånehensyn skal kunne tilgodeses i jobbet.

Fleksjobbet er midlertidigt og skal revurderes efter 5 år.

Et fastholdelsesfleksjob betyder, er du bliver ansat i fleksjob på din hidtidige arbejdsplads.

Det er alene jobcenteret, som kan godkende, at betingelserne for ansættelse i fleksjob er opfyldt. Din arbejdsgiver skal være enig i den konkrete ansættelse på nedsat tid i dit hidtidige job.

Før du kan komme i et fastholdelsesfleksjob, skal følgende betingelser være opfyldt:

• Din arbejdsevne skal være varigt og væsentligt nedsat og dine skånehensyn skal kunne imødekommes i fleksjobbet.
• Du og din arbejdsgiver skal kunne dokumentere, at i har samarbejdet om at tilpasse arbejdsopgaverne til dig efter overenskomstens sociale kapitler i mindst 12 måneder.
• Hvis du har under 6 år til folkepensionsalderen, gælder kravet på det 12 måneder ikke.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din lokale kreds.

Som fleksjobber er du omfattet af de løn- og ansættelsesforhold, som følger af overenskomsten.

Hvis du er ansat i fleksjob efter den nye ordning, bliver du aflønnet for den aftalte arbejdsindsats.

Det er jobcenteret, som vurderer din arbejdsevne og hvor mange timer du kan arbejde. Denne vurdering danner grundlag for aftalen om ansættelsen på nedsat tid mellem din arbejdsgiver og dig.

Det er altid en god ide, at kontakte den lokale kreds, som kan hjælpe med at vurdere, om ansættelsesaftalen lever op til kravene i overenskomsten.

Udover løn fra din arbejdsgiver, får du også et tilskud fra kommunen. Det hedder fleksløntilskud og beregnes hver måned ud fra din konkrete indtægt i den forudgående måned.

Hvis du vil have hjælp til at beregne din indtægt fra et fleksjob, er du velkommen til at kontakte din lokale kreds.

Du kan også lave en vejledende beregning her: Beregn indtægt i fleksjob: Beregn løn i fleksjob (star.dk)

Bevillingen af tilskud til løn i fleksjob bortfalder automatisk, når man når folkepensionsalderen.

Hvis du er ansat i fleksjob efter den 1. januar 2013, er du omfattet af den nye ordning. Det betyder, at du er ansat og får løn fra din arbejdsgiver for det timetal, som svarer til din arbejdsevne. Du modtager et tilskud til lønnen fra jobcenteret. Det hedder fleksløntilskud og beregnes efter særlige regler.

Fleksløntilskuddet beregnes ud fra den samme takst uanset din tidligere ansættelsesgrad.

Kontakt din kreds, hvis du har spørgsmål til fleksjob og fleksløntilskud.

Hvis du er ansat i fleksjob før den 1. januar 2013, er du ansat efter den gamle ordning.

Det betyder, at din arbejdsgiver betaler fuld løn og modtager refusion fra jobcenteret for enten halvdelen eller 2/3 af din løn.

Hvis du skifter job eller din arbejdsevne ændrer sig væsentligt, overgår du til ansættelse efter den nye ordning.

Ledighedsydelse er den ydelse, som man kan få, når man er ledig fleksjobber. Ydelsen udbetales af jobcenteret, når man er imellem to fleksjob og når man er visiteret til fleksjob, men ikke har fundet sit første fleksjob endnu. Ydelsen er på 89 % af dagpengesatsen eller til kontanthjælpsniveau. Læs mere  Ledighedsydelse og jobsøgning, hvis du er ledig og godkendt til fleksjob (borger.dk)

Du har ret til førtidspension, hvis du er fyldt 40 år og du ikke er i stand til at forsørge dig selv ved arbejde, fordi din arbejdsevne er ophørt eller nedsat til det ubetydelige. Det skal være dokumenteret, at du ikke kan arbejde i et almindeligt job eller i et fleksjob, og du skal opfylde de almindelige betingelserne for at få tilkendt førtidspension.

Det er din kommune, der vurderer, om du har ret til førtidspension.

For at få mere information, kan du tjekke Borger.dk eller kontakte din lokale kreds. Du kan også kontakte kommunen direkte, hvis du vil vide mere.

Seniorpension er for dig, der har en nedsat arbejdsevne på grund af dit helbred, og som har et langt arbejdsliv bag dig.

Hvornår kan jeg få tilkendt seniorpension?

• Du kan tidligst få tilkendt seniorpension 6 år før du når folkepensionsalderen.
• Seniorpension søges via borger.dk og kan tidligst søges 6 år og 6 måneder inden folkepensionsalderen.

Hvilke krav skal jeg opfylde, for at kunne gå på seniorpension?

Retten til seniorpension afhænger af din arbejdsevne og din tilknytning til arbejdsmarkedet:

• Du skal have haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet svarende til 25 års fuldtidsarbejde
• Hvis du har haft mellem 20-25 års fuldtidsarbejde, kan der foretages en konkret vurdering, om du alligevel opfylder betingelserne om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet.
• Du arbejdsevne skal være varigt nedsat til under 15 timer om ugen. Din arbejdsevne bliver vurderet i forhold til dit seneste fuldtidsjob på ca. 12 måneder.
• Du må højest have 6 år til folkepensionsalderen
• Du skal have dansk statsborgerskab og fast bopæl i Danmark.

Kontakt din lokale kreds, hvis du har spørgsmål til din mulighed for seniorpension eller tjek yderligere information på Borger.dk

Søg Seniorpension (borger.dk)