Overenskomstforhandlinger 2024

Løn

Der er ved OK24 aftalt en samlet økonomisk ramme på 8,8 % i den toårige overenskomstperiode plus en ekstra udmøntning i 2025.

Den samlede ramme for overenskomstperioden omfatter:

• Generelle lønstigninger i den toårige overenskomstperiode på i alt 6,51 % inkl. forventet udmøntning fra reguleringsordningen.
• 2 % som er aftalt anvendt ved de såkaldte organisationsforhandlinger mellem Lærernes Centralorganisation og KL
• Særlige puljer til overenskomstdækning af pensionister, forbedrede barselsvilkår og lavtlønsgrupper
• En skønnet reststigning i overenskomstperioden på samlet 0,2 %.

Prisudviklingen skønnes ifølge Det Økonomiske Råd i samme periode at blive 4,34 %. Det betyder, at der forventes en reallønsforbedring alene på baggrund af de generelle lønstigninger på 6,51 %.

Reguleringsordningen er aftalt videreført. På den måde sikres det, at ansatte i kommunerne stort set har en parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked. Reguleringsordningen betyder, at hvis lønudviklingen på det private arbejdsmarked bliver større eller mindre end forudsat i perioden, reguleres de generelle lønstigninger i kommunerne efterfølgende. Fra den 1. oktober 2025 bliver reguleringsordningen baseret på et nyt lønindeks, der er mere retvisende.

Parterne er også blevet enige om en ekstra forhandling i september 2025, der fører til en ekstra udmøntning i 2025. Den ekstra udmøntning har til formål at håndtere en eventuel ubalance i lønudviklingen mellem den kommunale sektor og den private sektor. Denne gang bliver balancen mellem lønudviklingen på det kommunale og det private område dermed både håndteret ved reguleringsordningen og ved den ekstra forhandling og udmøntning.

Sådan kommer lønstigningerne

Lønstigningerne kommer drypvis gennem hele overenskomstperioden, med de største udmøntninger i begyndelsen af perioden. I skemaet nedenfor kan du se, hvornår og hvor meget lønnen stiger. Se også eksempler på lønstigninger i hele perioden for udvalgte medlemsgrupper.

Lønstigninger pr. 1. april 2025:

• Danmarks Lærerforening og Lærernes Centralorganisation har indgået aftale om at anvende 2 % af lønsummen på at sikre reallønsfremgang i perioden for alle medlemmer og at opnå en række andre forbedringer.

Med virkning pr. 1. april 2025 er der aftalt følgende forbedringer:

Tillæg til almenområdet:

Til lærere og børnehaveklasseledere ansat ved almene folkeskoler, herunder PPR, og UU-vejledere på læreroverenskomsten, er der aftalt et nyt pensionsgivende tillæg. Tillægget er på 4.800 kr. (årligt grundbeløb 31.3 2000), hvilket svarer til 642 kr. pr. måned ekskl. pension pr. 1.4 2025.

Målet har været at hæve lønniveauet for lærere i den almindelige folkeskole.

Ansatte ved selvstændige skoler for specialundervisning for børn, selvstændige institutioner for STU, observations- og heldagsskoler og lærere ved specialundervisning for voksne er ikke omfattet af tillægget. Disse grupper bevarer deres hidtidige specialundervisningstillæg:

• For lærere og børnehaveklasseledere ved selvstændige skoler for specialundervisning for børn er tillægget 18.600 kr. (årligt grundbeløb 31.3- 2000), hvilket svarer til 2.486 kr. pr. måned ekskl. pension pr. 1.4 2025.
• For lærere ved selvstændige institutioner for STU er tillægget på 28.300 kr. (årligt grundbeløb 31.3 2000), hvilket svarer til 3.783 kr. pr. måned ekskl. pension pr. 1.4 2025.
• For lærere ved observations- og heldagsskoler er tillægget 26.000 kr. (årligt grundbeløb 31.3 2000), hvilket svarer til 3.475 kr. pr. måned ekskl. pension pr. 1.4 2025.
• For lærere ved specialundervisning for voksne er tillægget 28.300 kr. (årligt grundbeløb 31.3 2000), hvilket svarer til 3.783 kr. pr. måned ekskl. pension pr. 1.4 2025.

Professionsbachelorer i ernæring og sundhed (PB’ere):

Funktionstillægget på 10.000 kr. (årligt grundbeløb 31.3 2000) hæves til 13.000 kr., hvilket svarer til 401 kr. pr. måned ekskl. pension pr. 1.4 2025.

Der indføres et 12-års kvalifikationstrin på løntrin 37 + 2.000 kr. (årligt grundbeløb 31.3.2000). Der modregnes dog for lokalt aftalte løndele. Dermed har denne gruppe fremadrettet også 4-, 8- og 12-årstrin.

For PB’ere, der omfattes af det nye 12-årstrin – og som ikke samtidig modregnes for lokalløn – svarer det til 2163 kr. pr. måned ekskl. pension pr. 1.4 2025.

For UU-vejledere på PB-overenskomsten hæves funktionstillægget på 7.900 (årligt grundbeløb 31.3 2000) til 10.900 kr., hvilket svarer til 401 kr. pr. måned ekskl. pension pr. 1.4 2025.  

Desuden ændres kvalifikationslønnen efter 4 års ansættelse til løntrin 35 + 3.000 kr. (årligt grundbeløb 31.3 2000), og der indføres et 8-års kvalifikationstrin på løntrin 40. Der modregnes dog for lokalt aftalte løndele. For de UU-vejledere, der omfattes af det nye 8-årstrin – og som ikke samtidig modregnes for lokalløn – svarer det til 2486 kr. pr. måned ekskl. pension pr. 1.4 2025.

Fritvalgstillæg:

Alle på læreroverenskomsten og PB-overenskomsten er omfattet af et fritvalgstillæg. Fritvalgstillægget hæves fra 1,38 % til 1,64 %. I gennemsnit svarer det til en forhøjelse på 112 kr. pr. måned pr. 1.4.2025.

Medregning af anciennitet:

For lærere i folkeskolen med læreruddannelse medregnes med virkning fra 1. april 2024 eventuel tidligere ansættelse som månedslønnet ikke-læreruddannet lærer i folkeskolen i lønancienniteten, også hvis læreruddannelsen er opnået før den 1. april 2024. Lønancienniteten har betydning for, hvordan læreren indplaceres i det centralt aftalte lønforløb med 4, 8 og 12 års anciennitet. Hidtil har det alene været ansættelse på grundlag af grunduddannelsen som lærer, der gav ret til at medregne anciennitet i lønforløbet. Formålet med ændringen er at motivere flere ikke-uddannede lærere til at tage en læreruddannelse.

I forbindelse med en evt. justeret indplacering i anciennitetsforløbet med virkning fra 1. april 2024, vil der lokalt blive modregnet i evt. lokalt aftalte tillæg, som er aftalt med henvisning til, at alene ansættelse på grundlag af læreruddannelsen hidtil er indgået i lønancienniteten.

For lærere ved STU medregnes fremover beskæftigelse på grundlag af relevant grunduddannelse ved indplacering i de centralt aftalte anciennitetsforløb med 4, 8 og 12 års anciennitet. Dermed omfattes både læreruddannede lærere og lærere med anden relevant grunduddannelse af det centralt aftalte anciennitetsforløb.

Andre LC-grupper:

Der er desuden aftalt forbedringer for lærere i ungdomsskolen, ved sprogcentre og døgninstitutioners interne skoler samt for ledere. Disse grupper hører under Uddannelsesforbundet, Socialpædagogerne og Skolelederforeningens områder, hvorfor disse forbedringer ikke er beskrevet her.

Hvor meget stiger lønnen?

Her kan du se, hvor meget månedslønnen stiger samlet set i OK24-perioden fra den 31. marts 2024 og indtil udgangen af perioden den 31. marts 2026: 

Hent "Oversigt over lønstigninger i OK24-perioden for det kommunale område" (pdf)

Kompetenceudvikling

Med OK24-resultatet er det aftalt, at LC indtræder i den kommunale kompetencefond. Indtræden sker ved, at der er etableret et selvstændigt LC-fondsområde (fondsområde VII), hvor kriterier og vilkår for fondens virke er tilpasset, så det passer til LC’s område.

Kompetencefonden er et supplement til de nuværende aktiviteter på området og skal understøtte den individuelle kompetenceudvikling.

Fonden åbner for ansøgninger den 1. april 2025. Der kan i fonden søges om støtte til kurser/moduler/uddannelser med fokus på undervisningsfag, didaktiske eller vejledningsfaglige områder. Det kan eksempelvis være kursus i engagerende og differentieret dansk på mellemtrinnet, redskabsaktiviteter i idrætsundervisningen, håndværk og design i indskolingen, elever i matematikvanskeligheder eller bæredygtighed som tema i tysk og fransk. Kurserne kan have en varighed på op til 6 dage og skal udbydes af anerkendte udbydere.

På længere sigt vil det være muligt at udvide fondens dækningsområde til også at omfatte andre typer af uddannelser.

Midlerne i fonden er varige midler, som dermed er til rådighed hvert år. Der kan i denne overenskomstperiode, dvs. fra 1. april 2025 til 31. marts 2026, bevilges støtte til et kursus pr. medarbejder. Formålet med at begrænse antal kurser og typen af kurser i denne overenskomstperiode er at gøre det muligt for så mange medarbejdere som muligt at få støtte fra fonden til et kursus. Det skønnes, at ca. 25 pct. af medarbejderne årligt vil kunne få bevilget et kursus.

Fondens midler kan anvendes til finansiering af kursus- og opholdsudgifter, materialer, vikarudgifter og transport. Arbejdsgiver medfinansierer minimum 20 % af udgifterne.

Ved støtte til vikarudgifter forudsættes det, at ansøgte midler anvendes hertil, så den ansatte, der er på kompetenceudvikling, reelt kan frigøres fra opgaven, således at  undervisningstimer og eventuelle opgaver i tilknytning hertil ikke skal præsteres på et andet tidspunkt.

Ansøgninger til fonden er individuelle og skal være underskrevet af medarbejder, TR og leder for at komme i betragtning.

Der bevilges ikke midler til obligatoriske kurser m.m. Med obligatoriske kurser forstås blandt andet kurser, som det er lederens ønske, at medarbejderen skal gennemføre. Sådanne kurser må finansieres af arbejdsgiver uden støtte fra fonden.

I forbindelse med ansøgningen skal det skriftligt angives, hvor meget tid der samlet forventes anvendt til kompetenceudviklingsaktiviteten (herunder transporttid).

Kompetenceudviklingsaktiviteter skal også fremgå selvstændigt af opgaveoversigten og kan have et sådant omfang, at proceduren omkring ændring af opgaveoversigten (i § 9 i A20) skal følges, hvis aktiviteterne planlægges i løbet året.

Ændring af bilag om efteruddannelsesplaner

Det gælder allerede i dag, at den enkelte medarbejder skal have en efteruddannelsesplan. I forbindelse med Lærernes Centralorganisations indtræden i den kommunale kompetencefond er bilaget blevet ændret.

Med afsæt i den løbende dialog om mål og resultater af undervisningen - og tilsvarende kerneopgave for andre medarbejdere - udarbejdes i dialog mellem medarbejder og ledelse en skriftlig efteruddannelsesplan for den enkelte medarbejder. Efteruddannelsesplanen skal indeholde målsætninger for medarbejderens udvikling på kortere og længere sigt.

Der skal årligt følges op på uddannelsesplanen, hvilket fx kan ske i forbindelse med MUS.

For medarbejdere, der har været fraværende i en periode (fx grundet barsel eller længerevarende sygdom) skal der foretages en særlig opfølgning.

Praktikaftale

Med den nye praktikaftale er der lavet en ny fordeling af de midler, der var i den eksisterende praktikaftale, hvor der samtidig er taget højde for, at ændringen af læreruddannelsen indebærer mere praktik. Der er således ikke tilført penge fra organisationsmidlerne (2%) eller andre steder fra.

Formålet med praktikaftalen er at understøtte den nye integrerede praktik i læreruddannelsen og kvaliteten i praktikforløbene. I aftalen aflønnes for opgaver i forbindelse med lærerstuderendes praktik for derigennem at understøtte, at praktikken er velorganiseret, og at de studerende møder lærere, der er forberedt på opgaven med at tage imod studerende og give dem kvalificeret vejledning.

I det følgende gøres kort rede for indholdet i den nye praktikaftale.

Ved aflønningen af lærere m.fl., der har opgaver i forbindelse med de lærerstuderendes praktik, er der lagt vægt på særligt tre opgavetyper.:

1. Vejledning
2. Koordinering og organisering
3. Praktikundervisning

Vejledning aflønnes medet fast vejledertillæg eller et tillæg pr. planlagt og gennemført arbejdstime, der vejledes. Der er i aftalen en tæt sammenhæng mellem de lærerstuderendes deltagelse i lærerens undervisning m.m. og den vejledning, der efterfølgende skal finde sted. Der er desuden et tillæg for deltagelse i førsteårsprøven og i professionsprøven på 4. studieår.

Koordineringen og organisering af samarbejdet med professionshøjskolerne om de lærerstuderendes praktik er blevet en væsentligt større opgave på mange skoler, og derfor aflønnes denne opgave nu særskilt. Aflønningen for koordinering hang tidligere sammen med ledelsesopgaven, men de to elementer er nu skilt ad. Der gives derfor også et særskilt tillæg for ledelsesansvar.

Praktikundervisning er stadig en vigtig del af det, der foregår på skoler, der har lærerstuderende i praktik, selvom praktikundervisning ikke længere er en forpligtelse i henhold til læreruddannelsen. Praktikundervisning kan være med til at ruste de studerende til eksempelvis skole-hjem-samarbejdet, samarbejdet med PPR, inklusionsarbejdet mm. Tillægget for praktikundervisning gælder ikke for dem, der i forvejen får tillæg for at koordinere, vejlede eller for at have ledelsesansvaret.

Som noget nyt ydes alle tillæg i praktikaftalen, uanset om opgaverne løses indenfor eller udenfor den arbejdstid, der opgøres. Derudover er tillæggene pensionsgivende og uafhængig af beskæftigelsesgraden. Hvis opgaverne løses udenfor den arbejdstid, der opgøres, aflønnes opgaverne med sædvanlig timeløn med et tillæg på 50 pct.

I aftalen er der nu også et bilag, der dels beskriver, hvad der aflønnes for, og dels udfolder, hvilke opgaver der typisk skal løses, når man fx har opgaven med at vejlede de studerende.

Aftalen træder i kraft 1. august 2024.

Projekt om fælles viden om den integrerede praktik i den ny læreruddannelse

KL og LC har aftalt at følge de foreløbige erfaringer med tilrettelæggelsen og organiseringen af praktikken i den nye læreruddannelse. Der skal blandt andet indsamles gode eksempler og viden om praktiklærernes kompetencer. En endelig projektbeskrivelse udarbejdes senest 1. juni 2024.

Derudover drøfter KL og LC muligheden for at gennemføre andre relevante undersøgelser i relation til praktikken.

TR

Det er aftalt, at der kan aftales en ny TR-struktur blandt andet på arbejdspladser, der er geografisk opdelt, for eksempel på skoler der er opdelt på forskellige matrikler. Parterne har aftalt, at det er muligt at inddrage en mægler ved forhandling af den lokale TR-struktur. Inddragelse af mægler skal bidrage til at opnå enighed lokalt.

Det er også blevet præciseret, at TR kan mødes med nyansatte i arbejdstiden, fx i forbindelse med introduktion til arbejdspladsen for nye medarbejdere.

Forbedrede barselsvilkår

Der er aftalt en række forbedrede barselsvilkår. Far/medmors lønret udvides med tre uger, så hele den øremærkede forældreorlov kan holdes med løn. Lønretten til forældre med to eller flere børn ved samme fødsel (flerlingeforældre) udvides med 13 uger til hver.

Desuden er der aftalt bedre lønrettigheder for forældre, hvor barnet kun har én forælder på tidspunktet for fødslen (soloforældre) og ferieoptjening ved forlængelse af orlov.

Opsparing af frihed

Der er fremover mulighed for at opspare frihed med det formål at skabe større fleksibilitet i arbejdslivet for den enkelte medarbejder. Der kan opspares afspadseringstimer af over-/merarbejde og timer fra 6. ferieuge, og der kan maksimalt opspares frihed svarende til 15 dage.

Overenskomstdækning af pensionerede

Pensionister bliver nu omfattet af overenskomsten og ansættes derfor fremover fuldt og helt på samme vilkår som andre overenskomstansatte lærere.

Arbejdstid

KL og LC følger realiseringen af A20, blandt andet ved at opsamle erfaringer hos kredse, kommuner, ledere og tillidsrepræsentanter. Med OK24 er det aftalt, at parterne, når erfaringsopsamlingen afsluttes i 2024, vil drøfte den videre proces og fælles tiltag.

Hvis erfaringsopsamlingen fortsat viser udfordringer med den kommunale redegørelse, skoleplanen og opgaveoversigten, vil de centrale parter drøfte, hvordan parterne adresserer disse udfordringer og eventuelle andre identificerede udfordringer.

Gruppelivsordning

Gruppelivsordningen er blevet forbedret med virkning fra 1. juni 2024, så aldersgrænsen for dækning af kritisk sygdom og dødsfaldsdækning hæves fra 70 år til 72 år.

Der sker en forhøjelse af børnesum fra 30.000 kr. til 50.000 kr. samt en forhøjelse af kritisk sygdom - børn fra 50.000 kr. til 100.000 kr. Samtidig hæves aldersgrænsen for kritisk sygdom – børn fra 18 år til 24 år.

Arbejdsmiljø

I overenskomstperioden vil KL og Forhandlingsfællesskabet understøtte kommunernes arbejdsmiljøindsats med en række initiativer, herunder videreføre og udvikle SPARK (Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø i Kommunerne), og udbyde fælles uddannelse i ledelse af psykisk arbejdsmiljø og uddannelse for ledere og tillidsvalgte i psykisk arbejdsmiljø.

I perioden iværksætter parterne også en fælles indsats om forebyggelse af arbejdsrelateret fysisk eller psykisk vold, trusler og (digital) chikane.

Særlig feriegodtgørelse

Parterne er enige om at forhøje den særlige feriegodtgørelse med 0,53 pct.-point pr. 1. maj 2024. Samtidig ophører udbetaling af løntillæg som kompensation for afskaffelsen af store bededag.

Løn

Der er ved OK24 aftalt en samlet økonomisk ramme på 8,8 % i den toårige overenskomstperiode plus en ekstra udmøntning i 2025.

Den samlede ramme for overenskomstperioden omfatter:

• Generelle lønstigninger i den toårige overenskomstperiode på i alt 6,53 % inkl. forventet udmøntning fra reguleringsordningen.
• 2 % som er aftalt anvendt ved de såkaldte organisationsforhandlinger mellem Lærernes Centralorganisation og RLTN
• Særlige puljer til overenskomstdækning af pensionister, forbedrede barselsvilkår og lavtlønsgrupper
• En skønnet reststigning i overenskomstperioden på samlet 0,2 %.

Prisudviklingen skønnes ifølge Det Økonomiske Råd i samme periode at blive 4,34 %. Det betyder, at der forventes en reallønsforbedring alene på baggrund af de generelle lønstigninger på 6,53 %.

Reguleringsordningen er aftalt videreført. På den måde sikres det, at ansatte i regionerne stort set har en parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked. Reguleringsordningen betyder, at hvis lønudviklingen på det private arbejdsmarked bliver større eller mindre end forudsat i perioden, reguleres de generelle lønstigning i regionerne. Fra den 1. oktober 2025 bliver reguleringsordningen baseret på et nyt indeks, der er mere retvisende.

Parterne er også blevet enige om en ekstra forhandling i september 2025, der fører til en ekstra udmøntning i 2025. Den ekstra udmøntning har til formål at håndtere en eventuel ubalance i lønudviklingen mellem den regionale sektor og den private sektor. Denne gang bliver balancen mellem lønudviklingen på det regionale og det private område dermed både håndteret ved reguleringsordningen og ved den ekstra forhandling og udmøntning.

Sådan kommer lønstigningerne

Lønstigningerne kommer drypvis gennem hele overenskomstperioden, med de største udmøntninger i begyndelsen af perioden. I skemaet nedenfor kan du se, hvornår og hvor meget lønnen stiger. Se også eksempler på lønstigninger i hele perioden for udvalgte medlemsgrupper.

Lønstigninger pr. 1. april 2025:

I forhandlingerne om en ny overenskomst har det været en målsætning at sikre reallønnen for alle medlemmer. Ud over de generelle lønstigninger har det været muligt at forhøje det eksisterende generelle tillæg og at indføre et 4 års kvalifikationstrin til konsulenter/skolepsykologer, se nedenfor.

Det eksisterende generelle tillæg

Pr. 1. april 2025 forhøjes det eksisterende generelle tillæg på 4.239 kr. til 10.610 kr. (årligt grundbeløb) hvilket svarer til 616 kr. pr. måned ekskl. pension pr. 1.4 2025.

Konsulenter og skolepsykologer

Pr. 1. april 2025 indføres et 4 års kvalifikationstillæg på 8.987 kr. (årligt grundbeløb), hvilket svarer til 870 kr. pr. måned ekskl. pension pr. 1.4 2025.

Ernærings- og husholdningsøkonomer

Pr. 1. april 2025 sker der følgende forbedringer:

• Grundlønnen hæves fra løntrin 28 + 5.376 kr. til løntrin 28 + 11.877 kr. (årligt grundbeløb). Der kan modregnes i eventuelle lokalt aftalte løndele.  For ansatte, der ikke omfattes af modregning, svarer det til 629 kr. pr. måned ekskl. pension pr. 1.4 2025
• For ansatte på personlig ordning forhøjes tillægget på 2.110 kr. til 8.611 kr. (årligt grundbeløb). For ansatte, der ikke omfattes af modregning, svarer det til 629 kr. pr. måned ekskl. pension pr. 1.4 2025

Hvor meget stiger lønnen?

Her kan du se, hvor meget månedslønnen (ekskl. pension) stiger fra 31. marts 2024 og indtil udgangen af OK24-perioden (31. marts 2026):

Se oversigt over lønstigninger i OK24-perioden for det regionale område (pdf)

Kompetenceudvikling

Med OK24-resultatet er det aftalt, at LC indtræder i den Regionale kompetencefond under fondsområde II. Aftalen omfatter alle ansatte undtagen ledere. Der kan ansøges om kompetenceudvikling fra d. 1. april 2025.

Ansøgninger til fonden er individuelle og skal være underskrevet af medarbejder, leder og den (lokale ) repræsentant fra den forhandlingsberettigede organisation for at komme i betragtning.

Nyt bilag om individuel udviklingsplan

I forbindelse med Lærernes Centralorganisations indtræden i den regionale kompetencefond er bilaget om efteruddannelsesplaner blevet erstattet af et bilag om en individuel udviklingsplan. Et tilsvarende bilag gælder også for øvrige organisationer i fondsområde II.

Kravet om en individuel udviklingsplan indebærer, at der skal udarbejdes en skriftlig udviklingsplan for den enkelte medarbejder. Udviklingsplanen udarbejdes i dialog mellem medarbejderne og ledelsen og indeholder målsætninger for medarbejdernes udvikling på kortere og længere sigt. Der følges op på udviklingsplanen årligt. Opfølgningen kan medføre en justering af udviklingsplanen.

TR

Det er aftalt, at der kan aftales en ny TR-struktur blandt andet på arbejdspladser, der er geografisk opdelt, for eksempel på skoler der er opdelt på forskellige matrikler. Parterne har aftalt, at det er muligt at inddrage en mægler ved forhandling af den lokale TR-struktur. Inddragelse af mægler skal bidrage til at opnå enighed lokalt.

Det er også blevet præciseret, at TR kan mødes med nyansatte i arbejdstiden, fx ifm. introduktion til arbejdspladsen for nye medarbejdere.

Forbedrede barselsvilkår

Der er aftalt en række forbedrede barselsvilkår. Far/medmors lønret udvides med tre uger, så hele den øremærkede forældreorlov kan holdes med løn. Lønretten til forældre med to eller flere børn ved samme fødsel (flerlingeforældre) udvides med 13 uger til hver.

Desuden er der aftalt bedre lønrettigheder for forældre, hvor barnet kun har én forælder på tidspunktet for fødslen (soloforældre) og ferieoptjening ved forlængelse af orlov.

Opsparing af frihed

Der er fremover mulighed for at opspare frihed med det formål at skabe større fleksibilitet i arbejdslivet for den enkelte medarbejder. Der kan opspares afspadseringstimer af over-/merarbejde og timer fra 6. ferieuge, og der kan maksimalt opspares frihed svarende til 15 dage.

Overenskomstdækning af pensionerede

Pensionister bliver nu omfattet af overenskomsten og ansættes derfor fremover fuldt og helt på samme vilkår som andre overenskomstansatte lærere.

Praktikaftale

RLTN og LC vil i redigeringsfasen, som forventes gennemført inden udgangen af april 2024, drøfte en ny praktikaftale jf. den netop indgåede fornyelse af praktikaftale på det kommunale område.

Arbejdstid

RLTN og LC har bekræftet vigtigheden af, at arbejdstidsaftalen A21 realiseres i alle regioner. Parterne har i perioden indhentet lokale erfaringer med implementering af aftalen, og det arbejde fortsætter i 2024 og 2025. Når det samlede billeder fra erfaringsopsamlingen foreligger i 2025, vil parterne drøfte dette, og hvordan eventuelle udfordringer adresseres.

Anciennitet

Det er præciseret, at tidligere ansættelse som ikke-uddannet lærer medregnes i ancienniteten ved indplacering i lønforløb pba. af uddannelsen.

Gruppelivsordning

Gruppelivsordningen er blevet forbedret med virkning fra 1. juni 2024, så aldersgrænsen for dækning af kritisk sygdom og dødsfaldsdækning hæves fra 70 år til 72 år.

Der sker en forhøjelse af børnesum fra 30.000 kr. til 50.000 kr. samt en forhøjelse af kritisk sygdom - børn fra 50.000 kr. til 100.000 kr. Samtidig hæves aldersgrænsen for kritisk sygdom – børn fra 18 år til 24 år.

Arbejdsmiljø

I overenskomstperioden videreføres og udvikles den fælles uddannelse i ledelse af psykisk arbejdsmiljø og uddannelse for ledere og tillidsvalgte i psykisk arbejdsmiljø.

Særlig feriegodtgørelse

Parterne er enige om at forhøje den særlige feriegodtgørelse med 0,54 pct.-point pr. 1. maj 2024. Samtidig ophører udbetaling af løntillæg som kompensation for afskaffelsen af store bededag.

Løn

Der er ved OK24 aftalt en samlet økonomisk ramme på 8,8 % i den toårige overenskomstperiode plus en ekstra udmøntning i 2025.

Den samlede ramme for overenskomstperioden omfatter:

• Generelle lønstigninger i den toårige overenskomstperiode på i alt 7,4 % inkl. forventet udmøntning fra reguleringsordningen.
• 0,95 % som er aftalt anvendt ved de såkaldte organisationsforhandlinger mellem Lærernes Centralorganisation og Finansministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
• Særlige puljer til andre formål, bl.a. særligt udsatte grupper og forbedrede barselsvilkår.
• En skønnet reststigning i overenskomstperioden på samlet 0,4 %.

Prisudviklingen skønnes ifølge Det Økonomiske Råd i samme periode at blive 4,34 %. Det betyder, at der forventes en reallønsforbedring alene på baggrund af de generelle lønstigninger på 7,4 % inkl. forventet udmøntning fra reguleringsordningen.

Reguleringsordningen er aftalt videreført. På den måde sikres det, at ansatte i staten stort set har en parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked. Reguleringsordningen betyder, at hvis lønudviklingen på det private arbejdsmarked bliver større eller mindre end forudsat i perioden, reguleres de generelle lønstigning i staten. Fra den 1. april 2025 bliver reguleringsordningen baseret på et nyt indeks, der er mere retvisende.

Parterne er også blevet enige om en ekstra forhandling i september 2025, der fører til en ekstra udmøntning i 2025. Den ekstra udmøntning har til formål at håndtere en eventuel ubalance i lønudviklingen mellem den statslige sektor og den private sektor. Denne gang bliver balancen mellem lønudviklingen på det statslige og det private område dermed både håndteret ved reguleringsordningen og ved den ekstra forhandling og udmøntning.

Sådan kommer lønstigningerne

Lønstigningerne kommer drypvis gennem hele overenskomstperioden, med de største udmøntninger i begyndelsen af perioden. I skemaet nedenfor kan du se, hvornår og hvor meget lønnen stiger.

Organisationsforhandlinger

Lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og frie fagskoler

Alle ansattes løn på organisationsaften forhøjes pr. 1.4 2025 med 3.200 kr. (årligt grundbeløb) svarende til 3.979 kroner årligt i niveau 1.4 2025. Beløbet tillægges det eksisterede OK18-tillæg.

Lærere på frie fagskoler vil pr. 1.4 2025 få forhøjet kostskoletillægget med 2.200 kr. (årligt grundbeløb) svarende til 2.735 kroner årligt i niveau 1.4 2025.

Børnehaveklasseledernes basisløn vil pr. 1.4 2025 blive forhøjet med 900 kr. (årligt grundbeløb) svarende til 1.118 kr. årligt i niveau 1.4 2025.

Der optages forhandlinger om fornyelse af praktikaftalen. Udgangspunktet for forhandlingerne er praktikaftalen på det kommunale område, dog med de nødvendige tilpasninger til det statslige område.

Der er enighed om at udarbejde fælles materiale om skole-/institutionsplan.

Det er aftalt, at deltidsansatte med en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. 1.4 2025 vil optjene halv lønanciennitet i modsætning til nu, hvor lønancienniteten optjenes forholdsmæssigt. Ved en beskæftigelsesgrad på 15 timer eller derover optjenes fortsat fuld lønanciennitet.  

Røde Kors Asylafdeling

Basislønnen for lærere, børnehaveklasseledere, skoleledere og undervisningskonsulenter forhøjes pr. 1.4 2025 til følgende beløb årligt i niveau 1.4 2025:

Tegnsprogsassistenter ved Københavns Professionshøjskole

Basisløntrin 1-8 for undervisningskonsulenter forhøjes forholdsmæssigt pr. 1.4 2025 til følgende beløb årligt i niveau 1.4 2025:

Ansatte i staten med en læreruddannelse

Midlerne på organisationsaftalen fordeles ligeligt. Der laves pr. 1.4 2025 et tillæg på en værdi af 5100 kr. årligt i niveau 1.4 2025.

Aftale om kombinationsbeskæftigelse for lærere m.fl. og fagkonsulenter beskikket af Børne- og undervisningsministeriet

Der er aftalt et periodeprojekt om en eventuel opdeling af aftalen efter forhandlingsområde, og at parterne skal drøfte mulige måder at etablere fremtidige grundlag for kombinationsbeskæftigelse, som er administrativt forenklede, har relevant dækningsområde og er fagligt dækkende for stillingsindholdet.

Treklangen

Sproglig tydeliggørelse af dækningsområdet for at sikre korrekt indplacering.

Periodeprojekt om modernisering af titelanvendelser og redaktionelle ændringer i stillingsangivelser og beskrivelse af karriereveje inden for Treklangen.

Basislønninger forhøjes pr. 1.4 2025 til følgende beløb årligt i niveau 1.4 2025:

Pensionsprocenten forhøjes med 0,4 procentpoint til 17,7 % for alle stillingskategorier.

Den del af pensionsbidraget, der overstiger 15,0 %, kan i stedet for indbetaling til pensionsordning udbetales helt eller delvist som løn efter nærmere fastsatte regler.

SOSU-skoler

Lærere på basisløntrin 3 får pr. 1. april 2025 hævet deres undervisningstillæg med 1.500 kr. årligt (grundbeløb) svarende til 1.865 kroner årligt i niveau 1.4 2025.

Pensionsprocenten hæves med 0,8 procentpoint til 18,4 procent pr. 1. april 2025. Fra 1. april 2025 kan SOSU-lærere vælge at få den del af pensionen, der overstiger 15 procent, helt eller delvist, udbetalt som løn i stedet for pension. Vælges de 0,8 % at blive udbetalt som løn, svarer det til ca. 250-300 kr. om måneden i niveau 1.4 2025.

Parterne har under OK24 drøftet undervisningsbegrebet. Der er enighed om fortsat at rådgive i overensstemmelse med § 10 og bilag 1 vedrørende undervisningsbegrebet i 2011-udgaven af organisationsaftalen for SOSU-undervisere.

PB-er i ernæring og sundhed

Titlen på aftalen ændres fra Ernærings- og husholdningsøkonomer til Professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Dette ændrer ikke organisationsaftalens dækningsområde.

Løngruppe 1 slettes fra aftalen. Medlemmer i løngruppe 1 flyttes til løngruppe 2.

Basislønnen for løngruppe 2 ændres til kr. 316.843 årligt i 2012-niveau svarende til 393.926 kroner om året i 1.4 2025 niveau.

Visse konsulenter/pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler

Basislønnen forhøjes pr. 1.4 2025 til 489.254 kr. årligt i niveau 1.4 2025.

TR

I situationer, hvor institutioner er placeret på flere geografisk spredte lokationer, eller hvor antallet af medarbejdere i en medarbejdergruppe er større end 100, kan der være særlig grund til at se på tillidsrepræsentantstrukturen, herunder antallet af tillidsrepræsentanter. Parterne har aftalt, at der er pligt til at optage forhandling om den lokale tillidsrepræsentantstruktur på institutionen, hvis der anmodes om det. De lokale parter kan inddrage de centrale parter, hvis der ikke kan opnås enighed lokalt.

Det er også blevet præciseret, at TR kan mødes med nyansatte i arbejdstiden, fx i forbindelse med introduktion til arbejdspladsen for nye medarbejdere.

Forbedrede barselsvilkår

Der er aftalt en række forbedrede barselsvilkår. Far/medmors lønret udvides med tre uger, så hele den øremærkede forældreorlov kan holdes med løn. Lønretten til forældre med to eller flere børn ved samme fødsel (flerlingeforældre) udvides med 13 uger til hver. Desuden er der aftalt bedre lønrettigheder for forældre, hvor barnet kun har én forælder på tidspunktet for fødslen (soloforældre).

Opsparing af frihed

Der er fremover mulighed for at opspare frihed svarende til maksimalt 15 dage med det formål at skabe større fleksibilitet i arbejdslivet for den enkelte medarbejder. Der kan opspares afspadseringstimer af over-/merarbejde, timer fra særlige feriedage og af en række øvrige godtgørelser, fx konverteret ulempegodtgørelse og godtgørelse for weekendarbejde.

Kompetenceudvikling

Den Statslige Kompetencefond videreføres med en økonomisk ramme svarende til resultatet fra OK21.

Psykisk arbejdsmiljø

Der er enighed om at fortsætte med at udbyde den frivillige lederuddannelse i forebyggelse og håndtering af psykisk arbejdsmiljø.

Nye lønsystemer

Parterne fortsætter arbejdet med videreudvikling af statens nye lønsystemer, som blev aftalt ved OK21.

Særlig feriegodtgørelse

Parterne er enige om at forhøje den særlige feriegodtgørelse med 0,52 pct.-point pr. 1. april 2024. Samtidig ophører udbetaling af løntillæg som kompensation for afskaffelsen af store bededag.