Tal og analyser

Danmarks Lærerforening laver løbende analyser og undersøgelser om medlemmerne og folkeskolen.

Gang Skole Broe

58 procent af lærerne oplever en stigning af voldelige episoder mellem eleverne

I en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening har næsten 10.000 lærere og børnehaveklasseledere, der arbejder i folkeskolens almene del, svaret på spørgsmål om vold og trusler. 72 procent af de adspurgte peger på manglende støtte til børn med særlige behov, som årsag til udadreagerende adfærd.

Lærer Tolærerordning Coteaching KH

3 ud af 4 lærere mener, at tolærerordning i undervisningen vil give bedre inklusion

Flere end 12.000 lærere har i en ny undersøgelse givet deres perspektiver på, hvordan inklusionsopgaven ser ud i den danske folkeskole lige nu. I undersøgelsen peger de særligt på, at flere tolærerordninger, mere forberedelsestid og bedre mulighed for at holddeling vil have en positiv effekt på inklusionsarbejdet.

Lærer SYD

Fortsat højt vikar-niveau i folkeskolen

I skoleåret 2023/24 blev der anvendt timelønnede lærere (løse vikarer) i folkeskolen i et omfang, der svarer til 1.814 fuldtidsstillinger. Det viser et udtræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). Anvendelsen af løse vikarer steg voldsomt i årene efter implementeringen af folkeskolereformen i 2014, som medførte en betydelig forøgelse af lærernes undervisningstimer. Siden har antallet af timelønnede vikarer ligget på et stabilt højt niveau, når man ser bort fra et fald under coronapandemien.

Tavle Fag KH

Medlemmernes oplevelse af vikarer og ikke-uddannede lærere i folkeskolen

Mere støj og uro i klasserne og generelt dårligere undervisning af eleverne er de mest udbredte konsekvenser, når eleverne undervises af en ikke-uddannet lærer. Det mener langt de fleste af Danmarks Lærerforenings medlemmer, når vi spørger ind til deres oplevelse af vikarer og ikke-uddannede lærer i folkeskolen.

Alle analyser

2025

2024

2023

2022

2021